Fagpakken giver den studerende indsigt i emnet online ledelse, samarbejde og læring, og den studerende opnår erfaring med digitale empiriindsamlings-, analyse- og designmetoder.
Udviklingen inden for online arbejdsformer har inden for den seneste tid sikret sig en plads i den digitale fremtid i takt med en øget interesse i mere agile, effektive og ikke mindst klimavenlige måder at organisere, kvalificere og udføre arbejdet på.
Mange ansatte i IT branchen skal lede samarbejde eller lære online med kolleger på andre lokaliteter, med samarbejdspartnere i andre organisationer, med udenlandske partnere osv. Studerende på fagpakken får viden om og vil arbejde konkret med digitale og distribuerede samarbejdsformer, kommunikation og kulturelle aspekter, og med hvordan IT kan understøtte online IT-lederen og IT medarbejderen i online samarbejdet, videndeling og læring for at opnå effektiv og værdiskabende processer, ligesom der skabes et rum for at undersøge i teori og praksis, hvad det vil sige at organisere samarbejde og læring online. Der er fokus på it-strategiske og it-organisatoriske opgaver ift. både udvikling, implementering og drift.
Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, metoder og teknikker inden for følgende områder:
Den studerende skal desuden kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner.
Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller om online ledelse, samarbejde og læring til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete problemstillinger fra praksis. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejdede løsningsforslag.
Det forventes, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til at:
Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken har kompetencer til at:
Fagpakken inkluderer fagligt indblik i intra- og inter-organisatorisk læring; det globale, nationale og lokale, samt tematikker vedrørende udfordringer og potentialer i online ledelse, samarbejde og læring. Der vil være en teoretisk indføring i fagpakkens faglige tematikker, og der vil være fokus på at anvende teorierne i praksis ift. egen organisation eller interesseområde. På tværs af disse temaer vil der være et gennemgående metodisk fokus, hvor særligt digitale tilgange til at undersøge, analysere og udvikle rammerne for online ledelse, samarbejde og læring er i centrum.
Undervisningen gennemføres som en kombination af online og tilstedeværelses undervisning. Det supplerer og sikrer at fagets faglighed kommer i spil i praksis. Der afholdes 2 seminarer med hver én fysisk tilstedeværelsesdag (hel dag), og 3 online seminarer (halve dage),. Disse dage
består af underviser-oplæg kombineret med gruppearbejde, øvelser og fælles diskussioner. Der tilknyttes en vejleder til projektet.
Mellem seminarerne er der online gruppearbejde, vejledning og obligatoriske opgavebesvarelser eller online indlæg, jf. beskrivelsen i eksamensformen. Det vil således på fagpakken være muligt at fokusere ens studiearbejde, via et problem-baserede lærings (PBL) projekt, som den/de studerende selv definerer og udfolder (oftest gennem egen erhvervspraksis). Studerende vil dermed kunne zoome specifikt ind på teori-praksis relationen på én eller flere problemstillinger inden for online ledelse, samarbejde og læring. Der tilknyttes en vejleder til projektet.
Prøvens navn | Online ledelse, samarbejde og læring |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Eksamen består af to dele. For det første en tilfredsstillende
aktiv tilstedeværelses del, for det andet en mundtlig prøve med
ekstern censur på grundlag af skriftligt arbejde. Det er en
forudsætning for at aflevere det skriftlige arbejde, at den
studerende har deltaget tilfredsstillende i den aktive
tilstedeværelses del.
• Tilfredsstillende aktiv tilstedeværelse forstås som den studerendes aktive medvirken i fællesaktiviteterne i undervisningen. Rammerne for den fælles refleksion defineres af den hovedansvarlige for fagpakken og rammerne for krav til tilfredsstillende aktiv deltagelse gøres tilgængelig mindst 1 måned før studiestart på studiets e-læringsplatform (AAU’s moodle). Der vil blive stillet krav om et antal aktiviteter, såsom skriftlige indlæg, et videomøde, el lign., og der stilles krav om inddragelse af fagets teorier. Studerende kan aflevere det skriftlige arbejde og gå til den mundtlige prøve med ekstern censur, hvis han/hun har deltaget i minimum 75% af tilstedeværelsesundervisningen. • En mundtlig prøve med ekstern censur på grundlag af skriftligt arbejde. Prøven foregår som en diskussion mellem de(n) studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige arbejde i formen: en projektrapport. Projektrapportens sidetal: pr. studerende mindst 15 sider max 20 sider, ved grupper højst 10 sider mere pr. ekstra studerende (dvs. v. to personer højst 30 sider, ved tre personer højst 40 sider, osv.). En normalside svarer til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling idet f.eks. titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller på et titelblad. Gruppestørrelsen er 1 til 5 studerende. Prøvetiden er normeret til 30 minutter for den første studerende og 20 min. pr. gruppemedlem derefter (dvs. 30 min. v. solister, 50 min. for to studerende og 70 min. for tre studerende osv.). Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagpakkens mål med ingen eller få uvæsentlige mangler jf. afsnittet mål og beskrivelsen af viden, færdigheder og kompetencer. |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Ønskede forudsætninger
Det vil være en fordel for den studerende at have erfaring med ledelse og/eller organisering af samarbejds- eller læringsprocesser i fx It-afdelinger. Desuden bør den studerende kunne læse og arbejde med faglige engelsksprogede tekster.
Særlige forhold
Fagpakken erstatter de tidligere udbudte fagpakker Globale projekter - håndtering af distribueret samarbejde og IT og Online distanceledelse. Derfor kan disse fagpakker ikke indgå i et masterprogram sammen med denne fagpakke.
Engelsk titel | Online Leadership, collaboration and learning |
Modulkode | MAITOONL22 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår og Efterår
Nærmere oplysning om starttid: https://www.master-it-vest.dk/fagpakker/organisation.html |
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Master i it, organisation |
Studienævn | Studienævn for Efter- og videreuddannelse i Kultur og Læring |
Institut | Institut for Kultur og Læring |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |