En stor del af mange organisationers drift beror på data / skaber nye data, der opbevares i databasesystemer. Indretningen af disse systemer påvirker arbejdsgange, automatiseringsmuligheder, søge- og analysemuligheder. Kurset introducerer basale begreber og teknikker til udvikling og anvendelse af databasesystemer i en organisatorisk kontekst. Kurset støtter projektarbejde i en organisatorisk kontekst hvor det er centralt at forstå datafangst og registreringsprocesser og kunne identificere og uddrage datasæt med henblik på at kunne undersøge sammenhænge mellem forskellige forhold.
• Relationelle databaser og den relationelle datamodel
• Teknologier til implementering af relationelle databaser
• SQL sproget, herunder avancerede funktioner eksempelvis gruppefunktioner, aggregate-funktioner og subqueries.
• Normalisering af databaser
• Datamodellering, objektorienteret og relationel, samt sammenhængen mellem disse
• Datakvalitet og rensning af data.
• Import, eksport og overførsel af data, samt udfordringerne i relation til dette.
• Metoder til datafangst i en virksomhed
• Brugergrænseflader til databasesystemer
• Almindeligt forekommende databasesystemer i en virksomhed, deres formål og typiske datastrukturer, eksempelvis ERP, MES, PDM/PLM og CRM.
• Skal kunne formulere og eksekvere grundlæggende og avancerede SQL forespørgsler i en relationel database.
• Skal kunne udarbejde en objektorienteret informationsmodel samt en relationel datamodel.
• Skal kunne omsætte en datamodel til et normaliseret databasedesign.
• Skal kunne vurdere datakvalitet og foretage datarensning.
• Skal kunne flytte data fra en teknologisk platform til en anden, eksempelvis fra dokumentform til en relationel database.
• Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende håndtering af større datamængder samt kunne vælge og begrunde løsninger.
• Skal ud fra en konkret virksomhedsproblemstilling være i stand til at identificere, hvordan data kan understøtte analyser.
• Skal ud fra en konkret virksomhedsproblemstilling være i stand til at vurdere, hvor og hvordan databaseløsninger kan bidrage til forbedringer i processer.
• Skal være i stand til selv eller bidrage til at udvikle databaseløsninger i en virksomhed.
Undervisningen tilrettelægges i henhold til de generelle undervisningsformer for uddannelsen, jf. bachelorstudieordningens §17 og diplomingeniørstudieordningens §18.
Prøvens navn | Databasesystemer |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Database Systems |
Modulkode | M-GBE-B2-5 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk og engelsk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Produktion |
Institut | Institut for Materialer og Produktion |
Fakultet | Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet |