Studerende, der gennemfører dette modul, opnår en grundlæggende færdighed i at arbejde med computere og andre digitale apparater, som vil blive videreudbygget i de fremtidige moduler for i sidste ende at opnå færdighed i at programmere til forskellige medieplatforme samt at arbejde med analoge og digitale sensorer.
Endvidere får den studerende en grundlæggende introduktion til systematisk programudvikling ved brug af objekt-orienteret modellering og programmering. Den studerende opnår en forståelse af basale koncepter og mekanismer i et objekt orienteret programmeringssprog således at den studerende kan bruge sproget og den tilhørende litteratur til at implementere mindre programmer.
Undervisningen tilrettelægges i henhold til de generelle undervisningsformer for uddannelsen, jf. studieordningens §17.
Da det er et 5 ECTS kursus forventes der en arbejdsbyrde på 150 timer for den studerende.
| Prøvens navn | Grundlæggende Programmering |
| Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
| ECTS | 5 |
| Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
| Censur | Intern prøve |
| Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
| Engelsk titel | Introduction to Programming |
| Modulkode | M-GBE-B1-O3 |
| Modultype | Kursus |
| Varighed | 1 semester |
| Semester | Efterår
|
| ECTS | 5 |
| Undervisningssprog | Dansk |
| Tomplads | Ja |
| Undervisningssted | Campus Aalborg |
| Modulansvarlig |
| Studienævn | Studienævn for Produktion |
| Institut | Institut for Materialer og Produktion |
| Fakultet | Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet |