Mål:
Formålet med faget er at bibringe deltagerne et grundlæggende
teoretisk overblik over organisationsteorien og en indsigt i
konkrete, organisatoriske temaer og problemfelter med henblik på
anvendelse i såvel projektarbejde som arbejdspraksis. Sigtet er at
udruste deltagerne med en kapacitet til systematisk at beskrive
konkrete organiserede sammenhænge, udvikle organisationsteoretiske
forklaringer og fortolkninger samt reflektere over de
mulighedsbetingelser dette skaber. Formålet er desuden at give
deltagerne forståelsesrammer, der muliggør kritisk refleksion over
de organisations- og ledelsesformer, som man møder og praktiserer i
sin dagligdag.
Indhold:
”Organizations are the main building blocks of social life and
it is difficult to understand contemporary societies without
understanding the conditions under which organizations evolve, how
they work and are governed, their impacts, and how they are
maintained and changed. The challenge, then, is to understand the
diversity, complexity and dynamics of contemporary “organizational
society.”
(Brunsson & Olsen 1998: 22)
Det moderne samfund er med rette blevet beskrevet som et organisationssamfund. Vi arbejder i organisationer, vi ledes af og leder i organisationer, vi mødes med hinanden i forskellige organisatoriske sammenhænge, vi tager vores uddannelse i organisationer, vi gifter os i organisationer, vi afleverer vores børn i organisationer, vi lader ældre familiemedlemmer passes af organisationer, vi trimmer vores kroppe i organisationer etc. etc. Organisationer er alle vegne. Derfor er det ikke blot betagende, men også ganske nyttigt at vide noget om organisationer og organiseringsprocesser. Dette fag giver et dybere indblik i, hvordan organisationer fungerer, hvilke udfordringer de møder, hvilke virkemidler de anvender og hvilke konsekvenser de skaber for de aktører, der befolker dem, for de opgaver, de varetager og for det samfund de er en del af.
Fagets centrale pointe er, at et fænomen som organisation ikke er en fast størrelse, men tager sig forskelligt ud afhængig af hvilket teoretisk perspektiv, der anlægges. På faget præsenteres og diskuteres derfor forskellige teoretiske perspektiver – det være sig et strukturperspektiv, kulturperspektiv, institutionsperspektiv, ledelsesperspektiv, forandringsperspektiv, netværksperspektiv m.fl. Med disse forskellige perspektiver lægges grunden for en differentieret og dynamisk forståelse af præmisserne for at organisere – og der skabes muligheder for at forstå det komplekse samspil mellem individer i organisationer, organisation og individ, organisation og omverden, organisation og samfund.
Grundantagelsen for faget er, at den organisatoriske kontekst er en kompleks størrelse – den lader sig ikke beskrive med enkle generelle modeller, og lader sig ikke påvirke med ét fast sæt af værktøjer. Derfor handler det om at blive i stand til at bruge forskellige teoretiske ’briller’ til at få øje på forskellige aspekter og problemstillinger i organiserede sammenhænge, og om at få blik for sammenhængen mellem organisationsteoretiske ’briller’ og de handlemuligheder, man har som organisatorisk og ledelsesmæssig aktør. Det er dét dette fags indhold giver mulighed for.
Det er målet at den studerende efter modulet opnår:
Det er målet at den studerende efter modulet kan:
Det er målet at den studerende efter modulet har:
Modulerne afvikles som en forelæsningsrække med dertil hørende seminarer og/eller øvelser.
Prøvens navn | Organisationssociologi |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Modulet evalueres gennem portfolioopgave ved en mundtlig prøve
efter 7-skalaen med intern censur. |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Organizational Sociology |
Modulkode | KASOC20181 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Cand.scient.soc. |
Studienævn | Studienævn for Sociologi og Kriminologi |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |