Social Retfærdighed

2023/2024

Forudsætninger for deltagelse i modulet

Det forudsættes, at modulerne 'Socialt Arbejdes Felt' og 'Det Sociale Arbejdes Aktører og Organisationer' er bestået.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Indhold

Alle former for socialt arbejde og social politik handler om at løse situationer, hvor der er opstået menneskelig nød, fattigdom, marginalisering, funktionshæmninger, diskrimination eller ensomhed. Når en tilstand af menneskelig nød gøres til et anliggende for kollektiv handling fra staten eller civilsamfundet bliver det til et spørgsmål om social retfærdighed. Hvis det ikke gøres til et anliggende for kollektiv handling, hvem skal så? Social retfærdighed handler om hvad der er de nødvendige forudsætninger for menneskers trivsel og selvudfoldelse og hvem der har ansvar for at handle når disse forudsætninger ikke er tilstede.

Når vi skal afgøre om en social intervention eller ydelse er retfærdig må vi derfor forsøge at besvare nogle grundlæggende og meget vanskelig spørgsmål: 

Hvorfor er denne tilstand en tilstand af nød? Historisk har tilstande som sorg, misbrug eller sindssyge ikke været opfattet som tilstande der lå uden for det en menneske måtte acceptere som normalt i sit liv. Ensomhed er ved at blive forvandlet til en tilstand af nød. INCEL bevægelsen vil gerne definere ufrivilligt cølibat som en tilstand af menneskelig ød. Hvornår er noget nød?

Hvorfor kræver denne tilstand på kollektiv handling? Hvorfor er en individuel tilstand af nød noget der kræver kollektiv handling – altså hvornår er den et socialt problem? Er det når tilstand er et problem for den enkelte eller når den enkeltes nød bliver til et problem for kollektivet. Skal løsningen på problemet rette sig mod det enkelte menneskes nød – sorg orlov, kontanthjælp – eller det problem nøden giver fællesskabet – ghetto pakke, kontanthjælpsloft, ulighed?

Hvorfor kan fællesskabet gøre krav på andres ressourcer for at fjerne social nød? Hvordan kan man retfærdiggøre omfordeling og positiv særbehandlinger? Hvis fællesskaber skal tage ansvar for menneskelig nød er det så begrundet i menneskelig medfølelse, menneskelige grundrettigheder, solidaritet eller retfærdige procedure for fordeling af goder? Hvad er det acceptable niveau af ulighed og nød. Hvad er det acceptable niveau af omfordeling og lighed? Og hvis det ikke er fællesskaber der skal handle er det så enten familien, markedet eller den nødlidende selv der skal handler?

Kurset afsøger disse spørgsmål gennem en række af forelæsninger, hvor der ved hver enkelt kursus gang indgår et sæt af teoretiske tekster, en eller to empirisk tekster der adresserer de teoretiske spørgsmål i en konkret, praktisk sammenhæng inden for området socialt arbejde, social politik, ulighed, og inklusion. Der vil også hver gang indgå en case som skal diskuteres og analyseres som en del af kursusgangen.

Læringsmål

Viden

  • Den studerende tilegner sig gennem dette fag viden om gundelæggende teorier om social retfærdighed, ulighed og eksklusion inden for sociologi, filosofi og politologi. Her ud over giver kurset den studerende viden om hvordan socialpolitik og socialt arbejde er forankret i forskellige kulturelle og politiske opfattelser af social nød, kollektivt og individuelt ansvar samt forestillinger om det gode liv.

Færdigheder

  • Den studerende skal kunne sammenligne og analysere forskellige former for socialt arbejde, sociale interventioner og socialpolitikker mhp. at vurdere deres bidrage og mangler ift. at skabe social retfærdighed. Den studerende skal selvstændigt kunne vurdere praktiske og teoretiske problemstillinger ift. social retfærdighed. Den studerende skal kunne koble konkrete sociale indsatser til spørgsmål om menneskelig udfoldelse, blomsting og kapaciteter og vurdere disse i lyset af generelle spørgsmål om udviklingsmål og menneskerettigheder. Den studerende skal kunne anvende teorier og begreber fra fagområdet til at udvikle sociale indsatser, social politik og socialt arbejdes praksis.

Kompetencer

  • Den studerende skal kunne overskue og håndtere komplekse moralske spørgsmål ift. social retfærdighed. Den studerende skal kunne problematisere og guide udviklingsprocesser ift. spørgsmål om retfærdighed, inklusion og ligeværd. Den studerende skal kun udvikle og opbygge argumenter for indsatser med udgangspunkt i forskellige forestillinger om – og legitimeringer af – social retfærdighed. Endelig skal den studerende opbygge kompetencer i at omsætte social retfærdighed i konkrete sociale intervention i en national, international og global kontekst.

Undervisningsform

Undervisningen kombinerer forelæsninger, gruppediskussioner og analyser af konkrete empiriske cases med udgangspunkt i teorier om social retfærdighed.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnSocial Retfærdighed
Prøveform
Skriftlig
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelSocial Justice
ModulkodeKASOA20225N
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København, Campus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet