Forudsætninger for deltagelse i modulet

Det forudsættes, at modulerne 'Socialt Arbejdes Felt' og 'Det Sociale Arbejdes Aktører og Organisationer' er bestået.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Indhold
Valgfaget belyser hvordan bestemte ideer om mennesket er vokset frem gennem historiske kampe om velfærd, der stadig pågår i dag. Kampene drejer sig om menneskesyn, det vil sige, hvordan mennesket anskues. På et dybere plan handler de om hvilken viden der efterspørges socialpolitisk, styringsteknologisk og i socialt arbejde og hvordan dette har betydning for hvordan menneskelige og sociale problemer forstås og forklares.

Forskellige former for viden om mennesket sætter fokus på forskellige dele af menneskets liv og skaber dermed forskellige handlerum i socialt arbejde. Aktuelt er et fokus på ’det produktive menneske’ en stærk og dominerende drivkraft i den politiske udvikling af velfærd (Nissen m.fl. 2018). Ideen om det produktive menneske er integreret i udviklingen af velfærd og den politiske programmering af velfærdsstaten. I forandringer i ideer om økonomi og arbejde, i skiftende former for anerkendt videnskabelig viden og skiftende ontologiske modeller om menneskets krop, socialitet og individualitet, er der dannet velfærdspolitiske forestillinger om på den ene side det produktive menneske og på den anden side ’det uproduktive’, som anses som en hindring for at fremme et ønskværdigt samspil mellem udviklingen af velstand og velfærd (Ringø m.fl. 2018, Nissen 2016; Nissen m.fl. 2015). ’Ideen om det produktive menneske’ er et menneskesyn, der ansporer mennesket til kontinuerligt at forholde sig aktivt, skabende, forandrings- og udviklingsorienteret til sig selv og verden, herunder andre mennesker. Det vil sige, at idealet synes at være et menneske, der kontinuerligt, og uafhængig af sociale, biologiske og psykologiske forhold, er i stand til at tage vare på sig selv, ved at overskride begrænsninger og udnytte potentialer og ressourcer. Samtidig ses mere og mere komplekse og raffinerede velfærdspolitiske ideer om det produktive menneske som det fysisk og psykisk livskraftige menneske og rationelle menneske, der er i stand til at bidrage til og maksimere både samfundets og egen velstand og velfærd ved at udvikle egne potentialer på arbejdsmarkedet. Dette afspejles i udviklingen i socialpolitikken og i den viden der efterspørges på forskellige niveauer i socialt arbejde.

      Socialt arbejde medierer mellem politiske ideer om det produktive menneske på den ene side, og på den anden side den viden om komplekse menneskelige problemstillinger, der opstår i mødet med mennesker der befinder sig i vanskelige eller udsatte positioner. Det er i forskellen mellem politiske ideer om det produktive menneske og socialt arbejdes viden om sociale problemer, at kampe om menneskesyn udspiller sig. I den forstand er socialt arbejde eksemplarisk for samfundets sociale konflikter og kampe, men også for dets muligheder for forandring.

       Valgfaget lægger vægt på at udvikle kompetencer til at analysere de forhold og mekanismer, der bidrager til at forme synet på mennesket på tværs af områder i socialt arbejde. Der lægges vægt på refleksion over det gensidige samspil mellem på den ene side politiske, videnskabelige og økonomiske forhold og drivkræfter i form af styringsteorier og formål, sandhedsregimer og konkurrence, og på den anden side ’mindre’ teknologiske bevægelser og oversættelser, som er knyttet til udviklingen af professionelle praksisser i mødet mellem mennesker såvel som mere specifikke former for viden om menneskelige og sociale problemer. For eksempel kan man spørge: Er viden og menneskesyn i socialt arbejde i højere grad formet af økonomiske rationaler, konkurrence, politiske styringsteorier og formål, end af grundlæggende viden om menneskets sociale og menneskelige problemstillinger? Hvilken betydning har forskellige former for viden og menneskesyn for det sociale arbejdes indhold, rolle og funktion? Hvilken betydning har forskellige menneskesyn for de teknologier der anvendes i socialt arbejde, for de oversættelsesprocesser de fordrer, og dermed for mødet med mennesker og for udviklingen af professionelle praksisser? Hvordan bidrager dette samspil til forandringer i vores syn på samspillet mellem menneske og samfund, og til forandringer i samfundets sammenhængskraft? Og endelig: kunne det være anderles?  

Læringsmål

Viden

• Har viden om hvordan den historiske udvikling i menneskesyn i socialt arbejde er forbundet med socialpolitiske programmer, efterspørgslen efter bestemte former for viden, styringsteknologiske tendenser og iværksættelsen af specifikke typer af socialt arbejde, samt konsekvenser af disse menneskesyn for borgerne.
• Har viden om problemorienterede elementer i PBL på et avanceret niveau (Link til  PBL)

Færdigheder

• kan analysere og have overblik over forskellige former for viden i socialt arbejde, herunder specifikke opfattelser af sociale problemer, socialpolitiske programmer og deres tilhørende teknologier.
• Kan analysere hvilken betydning vide, politiske programmer og teknologier i socialt arbejde har for det sociale arbejdes handlerum – herunder udviklingen af dominerende og alternative menneskesyn i socialt arbejde
• Kan analysere konkrete former for socialt arbejde ud fra en PBL orientering på et udfoldet niveau

Kompetencer

• Kan identificere forskellige former for viden og menneskesyn i velfærdspolitiske formuleringer, i styringsteknologiske tendenser og i socialt arbejde.
• kompetencer til at analysere og identificere sammenhængen mellem forskellige former for menneskesyn, deres historiske opkomstbetingelser, de ideer om velfærd, samfund og individ de bygger på og konsekvenserne heraf for socialt arbejde.
• kan anvende og omsætte teoretiske refleksioner, historiske analyser og praksiseksempler til analyser af menneskesyn i socialt arbejde
• Kan reflektere over egen læring og faglige udvikling på et avanceret niveau (Link til  Portfolio )

Undervisningsform

Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter. 

PBL er den overordnede læringsform, hvilket tydeliggøres inden for de enkelte læringsmål.

Eksamen

Prøver

Prøvens navn	Menneskesyn i socialt arbejde
Prøveform	Skriftlig
ECTS	10
Bedømmelsesform	7-trins-skala
Censur	Intern prøve
Vurderingskriterier	Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning