Indhold
Kan man overhovedet sige, at det der bliver lavet i landets mange
jobcentre er socialt arbejde? Kan man med rimelighed påstå at
indsatsen over for de arbejdsløse falder inden for rammerne af
socialt arbejde? Det rungende svar er JA! Beskæftigelsesområdet
udgør en stadig mere central arena for socialt arbejde. Det har
altid været en del af det sociale arbejdes opgave, at støtte
mennesker i at kunne klare sig selv. Her spiller
beskæftigelsespolitikken en afgørende rolle. En rigtig stor del af
det sociale arbejdes felt (og dermed handlemuligheder) er på den
ene eller anden måde påvirket af det beskæftigelsespolitiske
perspektiv. Denne udvikling har medvirket til at sætte centrale
værdier og perspektiver i socialt arbejde under pres. Det er derfor
helt afgørende, at I som kommende kandidater i socialt arbejde er
fortrolige med dette politik- og praksisfelt. Vi har på AAU et af
landets stærkeste forskningsmiljøer på området. Det er derfor med
udgangspunkt i egen og andres aktuelle forskning at dette valgfag
tilbyder de studerende indsigt i aktuelle dilemmaer,
udviklingstræk, konstruktiv kritik og viden om
forbedringsmuligheder på feltet.
Mål
Kurset sætter fokus på socialt arbejde inden for en
beskæftigelsespolitisk ramme. Udsatte voksne bliver som
udgangspunkt mødt med beskæftigelsesrettede krav og tilbud i deres
møde med velfærdsstaten. Kurset vil knytte diskussioner om
udviklingen af dette centrale velfærdsområde an til udviklingen af
beskæftigelsesfaglighed. Der vil være fokus på den gradvise
udvidelse af målgruppen for det beskæftigelsesrettede og de
muligheder og udfordringer, der er forbundet hermed i socialt
arbejde. De studerende får kvalificeret forståelse af hvor
komplekst det er, at godtgøre effekter af beskæftigelsesindsatser
over for udsatte borgere. Der sættes desuden fokus på mødet mellem
borger og medarbejder, og hvordan politik bliver oversat til
konkret praksis i disse møder.
Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter.
Prøvens navn | Beskæftigelsesfaglighed og udsatte voksne i den danske velfærdsstat – Et kritisk konstruktivt blik på beskæftigelsespolitik i praksis |
Prøveform | Skriftlig
Det skal fremgå af forsiden på den skriftlige aflevering, om
portfolio indgår i denne opgave, eller hvilken anden opgave det
indgår i. |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Professional Social and Employment Services in the Danish Welfare State – A Critical Constructive View on Employment Policy in Practice |
Modulkode | KASOA20204K |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København, Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |