Indhold
Semesteret har tre konstituerende fag, som tilsammen
udgør det sociale arbejdes felt:
Teorier om socialt arbejde:
Der fokuseres i undervisningen på socialt arbejdes teorier,
perspektiver og metoder.
Teorier om sociale problemer:
Der fokuseres i undervisningen på, hvordan anvendelsen af teorier
med forskellige typer definitioner og forklaringer kan kvalificere
analysen af sociale problemer.
Teorier om social policy:
Der fokuseres i undervisningen på velfærdsstatens idealer,
fremvækst og rolle samt processer i samfundet, der har negative
velfærdskonsekvenser.
Mål
De faglige mål skal forstås inden for de enkelte fag, på tværs
af fag og som problemorienterede projektmål –vægtet PBL
progression.
Mål for de enkelte fag:
Teorier om socialt arbejde:
Målet for undervisningen er at udvikle den studerendes viden om,
færdigheder og kompetencer i forhold til kritisk analyse af socialt
arbejdes perspektiver, teorier og metoder samt disses udvikling og
anvendelse i praksis.
Teorier om sociale problemer:
Målet for undervisningen er, at studerende kan anvende begreber og
teori til beskrivelse, forståelse, analyse og forklaring af sociale
problemer.
Teorier om social policy:
Målet for undervisningen er at sætte den studerende i stand til at
analysere velfærdsstatens løsningsstrategier overfor centrale
problemstillinger, herunder social ulighed, fattigdom, social
differentiering, marginalisering og ekskludering.
Mål på tværs af fag:
Det er semesterets ambition at de studerende i deres
problembaserede projekter skal vise, hvordan de tre konstituerende
fag kan kobles i analyser af komplekse sociale
problemstillinger.
Problemorienteret mål:
Gennem projektarbejdet skal den studerende på et grundlæggende
niveau vise at PBL er forstået som et læringsprincip, og
hvordan denne tilgang konkret er anvendt i projektet? Endvidere
skal den enkelte studerende i en portfolio beskrive, hvilken
betydning PBL har haft på tilegnelse af viden, færdigheder og
kompetencer i det konkrete modul.
Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter. Første semester er tilrettelagt således af det meste undervisning er placeret i starten af semesteret, og projekt arbejdet placeret i slutningen.
PBL er den overordnede læringsform, og inden for de enkelte læringsmål lægges der ligeledes vægt på forskellige og udvalgte dimensioner af PBL. Bedømmelsen af PBL læringsmål gennem uddannelsen er en progressiv vægtning gennem de forskellige semestre fra et grundlæggende niveau, et udfoldet niveau, et avanceret niveau og et kompetent niveau. Herudover skal den enkelte studerende gennem en individuel portfolio redegøre for den personlige forståelse og anvendelse af PBL som et læringsprincip.
Teorier om socialt arbejde: 10 ECTS
Teorier om sociale problemer: 10 ECTS
Teorier om socialpolitik: 10 ECTS
Prøvens navn | Det Sociale Arbejdes Felt |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Fagene Teorier om socialt arbejde, Teorier om sociale problemer og
Teorier om socialpolitik udprøves med en mundtlig intern eksamen
med individuel bedømmelse på baggrund af gruppebaseret skriftlig
projektrapport samt individuel afprøvning af pensum. |
ECTS | 30 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Field of Social Work |
Modulkode | KASOA20201 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 30 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg, Campus København |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |