EU og international politik

2023/2024

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Det anbefales, at den studerende har bestået modulet ’Politologisk Grundkursus’ på 1. semester og ’Politiske Institutioner’ på 2. semester.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Målet er at give den studerende en grundlæggende teoretisk, tværfaglig og empirisk viden om: 1) EU, den europæiske integrationsproces og europæisering af politik og forvaltning i nationalstaterne, og 2) det internationale systems strukturer, aktører og processer.

Modulet bygger videre på modulet ’Politologisk grundkursus’ på 1. semester modulet ’Politiske institutioner’ på 2. semester, og omfatter grundlæggende behandling af udvalgte teorier og problemstillinger vedrørende EU og international politik. Det introducerer til teorier om den europæiske integrationsproces (omfattende klassiske integrationsteorier og politologiske, sociologiske og økonomiske teorier) og internationale relationer (omfattende klassiske såvel som kritiske teorier). Der fokuseres på teoriernes forskellige tilgange, nøglebegreber og tolkninger. Dertil kommer fokus på problemstillinger vedrørende: 1) EU’s beslutningsprocesser og centrale politikker herunder økonomiske politik og kriseløsninger. Derudover fokuseres der på demokrati og medborgerskab, social- og arbejdsmarkedspolitik og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt virkninger for politik og forvaltning i nationalstaterne i form af europæisering, og 2) sikkerhedspolitik, magtrelationer, internationale konflikter og samarbejde, menneskerettigheder og udvikling samt relevante tværvidenskabelige og grænseoverskridende problemstillinger, som f.eks. klimaforandringer, migration og pandemi.

Læringsmål

Viden

  • Har viden om væsentlige teorier og begreber om den europæiske integrationsproces, EU’s beslutningsprocesser, centrale politikker, demokrati og legitimitet og funktionsmåde, 
  • Har viden om europæiseringsprocesser og samspillet med national politik og forvaltning
  • Har viden om centrale teorier samt videnskabelige og politiske debatter inden for international politik og det internationale politiske systems kontekst og udvikling
  • Har viden om centrale problemstillinger og begreber, herunder bl.a. suverænitet, sikkerhed, magt og magtbalance, konflikter og samarbejde, hegemoni, globalisering, social og økonomisk udvikling

 

Færdigheder

  • Kan anvende centrale teorier, begreber og samfundsvidenskabelige metoder til at analysere EU relaterede problemstillinger overnationalt og nationalt, herunder europæiseringens konsekvenser for medlemslande, borgere og omverden
  • Kan anvende begreber, teorier og metoder om international politik på tværfaglige problemstillinger, der berører modsætninger og konflikter i det internationale system og internationale relationer

Kompetencer

  • Har kompetencer til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af historiske og aktuelle politiske, økonomiske og administrative processer i det europæiske samarbejde
  • Har kompetencer til at analysere og vurdere internationale og overnationale institutioners samspil med og indflydelse på politik og forvaltning på nationalt niveau
  • Har kompetencer til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af aktuelle politiske og økonomiske processer inden for internationale relationer
  • Har kompetencer til selvstændigt at reflektere over og vurdere konkrete ændringer i det internationale system i lyset af begreber og tilgange inden for international politik

Undervisningsform

Forelæsninger med tilknyttede øvelser.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Se omfang m.v. i Moodle

Eksamen

Prøver

Prøvens navnEU og international politik
Prøveform
Skriftlig
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelEuropean Union and International Politics
ModulkodeKASAMF202411
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.soc. i samfundsfag og (sidefagstitel)
StudienævnStudienævn for Politik og Samfund
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Se litteratur m.v. i Moodle