International skatteret

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Gennem modulet vil den studerende opbygge en teoretisk og empirisk forståelse af international skatteret på et videregående niveau. Den studerende vil gennem modulet udforske konkrete eksempler på internationale skatteretslige problemstillinger og stifte bekendtskab med international forskning inden for området. 

Den studerende vil få kendskab til grundprincipperne i den internationale skatteret og de særlige regler, der gør sig gældende inden for EU-skatteret og vil blive i stand til at identificere og prioritere mellem relevante retskilder inden for EU-skatteret.

Ydermere vil modulet understøtte, at den studerende kan redegøre for samspillet mellem intern dansk skatteret, dobbeltbeskatningsaftaler og EU-skatteretten, så den studerende bliver i stand til at identificere, analysere, forklare, anvende, diskutere og rådgive om generelle og specifikke problemstillinger med tilknytning til komplicerede internationale skatteretlige problemstillinger.

Læringsmål

Viden

Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:

  • og indsigt i centrale faglige aspekter inden for international skatteret; grundprincipperne i den internationale skatteret og EU-skatteret, globalindkomstprincippet og territorialbeskatningsprincippet.
  • hvordan samspillet mellem intern ret og international skatteret skal forstås; dobbeltbeskatningsaftaler subjektiv skattepligt for fysiske personer og selskaber – ubegrænset og begrænset skattepligt, fordeling af beskatningsretten mellem domicil- og kildeland, lempelse af international dobbeltbeskatning, international skatteflugt og værnsregler.
  • metoder til at håndtere relevante internationale skatteretslige problemstillinger som BEPS-samarbejdet, gensidig aftaleprocedure, EU-voldgiftskonventionen samt forbud mod diskrimination og restriktion.

Færdigheder

Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder i:

  • at identificere og prioritere mellem relevante internationale retskilder.
  • at redegøre for samspillet mellem intern dansk skatteret, dobbeltbeskatningsaftaler og EU-skatteretten.
  • at identificere centrale problemstillinger inden for den internationale skatteret og komme med teoretiske samt empiriske funderede argumenter for, hvordan man kan analysere sig frem til begrundede løsningsforslag hertil.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer til:

  • at identificere, analysere, forklare, anvende, diskutere og rådgive om generelle og specifikke problemstillinger med tilknytning til komplicerede internationale skatteretlige problemstillinger.
  • at anskue og inddrage relevant national skatteret, EU-regler, -traktaker og -direktiver samt guidelines og konventioner fra OECD i forhold til at forstå, analysere og løse internationale skatteretslige problemstillinger.
  • at forstå og begå sig i forhold til spørgsmål omkring transfer pricing ved koncerninterne transaktioner på armslængdeniveau samt kunne anskue disse problemstillinger fra lovgivningsmagtens niveau, fra EU-niveau og fra virksomheds- og rådgiverniveau.

Undervisningsform

For information se § 17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnInternational skatteret
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Gruppeeksamen med makismalt tre studerende i hver gruppe. Den studerende kan også vælge at skrive projektet alene.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelInternational Tax Law
ModulkodeKAREV202113
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår og Forår
2-årig: Modulet udbydes om efteråret.
4-årig: Modulet udbydes om efteråret og foråret.
ECTS10
UndervisningssprogDansk og engelsk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.merc.aud.
StudienævnStudienævn for Erhvervsøkonomi
InstitutAalborg University Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet