Forudsætninger for deltagelse i modulet
Det er en obligatorisk forudsætning, at alle øvrige moduler på
uddannelsen er bestået forud for deltagelse i kandidatspecialet.
Studienævnet kan dispensere, hvis der foreligger usædvanlige
forhold, og hvis Studienævnet samtidigt vurderer, at den studerende
har de faglige forudsætninger for at kunne påbegynde
kandidatspecialet.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Afhandlingen skal dokumentere den studerendes færdigheder i at
anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et
afgrænset fagligt emne.
Læringsmål
Viden
Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:
- revisorhvervet og dets funktioner, således at det teoretiske
grundlag for løsningen af revisors arbejdsopgaver beherskes, samt
til rådgivning om juridiske og/eller økonomiske spørgsmål af
betydning for virksomheder og myndigheder.
Færdigheder
Det er målet, at den studererende efter modulet har færdigheder
i:
- at identificere, analysere, forklare, anvende, diskutere
og rådgive om generelle og specifikke problemstillinger med
tilknytning til revisorhvervet og/eller andre økonomisk-juridiske
rådgivningshverv på højt niveau.
Kompetencer
Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetencer
til:
- at demonstrere helhedsopfattelse såvel som specialviden,
således at han/hun ved løsning af problemer kan udnytte sit
dybtgående kendskab til fagområdet og vise,
at han/hun selvstændigt kan tilegne sig, producere og
anvende ny viden og alene samt i samarbejde med andre kan behandle
og løse tværgående problemstillinger.
- at understøtte at uforudsigelige kontekstuelle hændelser
inkluderes, analyseres og perspektivere forståelsen af centrale
problemstillinger inden for økonomisk-juridiske problemstillinger
inden for de afsatte rammer og ressourcer.
- at reflektere over sammenhænge mellem valgte
læringsstile.
Undervisningsform
For information se § 17.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Kandidatspeciale |
Prøveform | Speciale/afgangsprojekt |
ECTS | 30 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |