Oplevelsesdesign: fra problem til koncept

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet skal sætte den studerende i stand til at indgå analytisk, kreativt, kritisk og praktisk i designprocessens tidlige faser med fokus på udviklingen af et koncept, som tager afsæt i enten et aktuelt problem eller behov i en given kontekst eller en præliminær design-idé. Gennem modulet vil der være fokus på problem-, idé- og situationsanalyse, brugerundersøgelser samt kreativitet og innovation inden for it-baseret oplevelsesdesign. Der lægges vægt på brugercentrerede og interessentinvolverende tilgange, æstetiske og designerinitierede tilgange og oplevelsesbaseret innovation. Desuden skal den studerende blive i stand til at reflektere over modulets indhold i forhold til fagets videnskabsteori.

I tilknytning til det problemorienterede projektarbejde tilbydes faglig vejledning. 

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:

  • teori, metode og praksis inden for oplevelsesdesign med særligt fokus på designprocessens tidlige faser, herunder situationsanalyse, brugerstudier og interessentinddragelse    
  • tilgange til at designe og iscenesætte forlæg og rammer for oplevelser med inddragelse af digitale teknologier 
  • videnskabsteoretiske problemstillinger med relevans for udviklingen af it-baseret oplevelseskoncepter 

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • at anvende situations-, bruger- og interessentorienterede metoder i analyse- og designarbejdet 
  • at anvende teknikker til idégenerering og –udvikling af oplevelsesdesignkoncepter 
  • at kunne reflektere over og vurdere digitale teknologiers potentiale som en integreret del af oplevelsesdesignkonceptet

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • selvstændigt at indsamle, analysere og omsætte viden om brugere og situationer samt designproblemer og -behov i forhold til it-baseret oplevelsesdesign 
  • kritisk og konstruktivt at planlægge, reflektere og deltage i problemanalyse og udviklingsopgaver inden for it-baseret oplevelsesdesign med fokus på idégenerering 
  • at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring it-baseret oplevelsesdesign med en professionel og strategisk tilgang samt at kunne indgå i designprocesser, der sammentænker menneskelige værdier og handlemåder, æstetiske praksisser og teknologi 

Undervisningsform

Der henvises til §17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnOplevelsesdesign: fra problem til koncept
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og intern medbedømmer med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar.

Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten inklusive konceptvisualiseringer og den mundtlige præstation.

Litteraturgrundlag: Minimum 1000 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet.

Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 10 sider og maximum 15 sider pr. studerende (dog maximum 20 sider ved individuel studerende).

Projektrapporten kan efter studienævnets godkendelse skrives på et fremmedsprog.

Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse.

Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor.

Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelIT-based Experience Design: From Problem to Concept
ModulkodeKAOPL20202
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
KA 1. semester
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.it. i oplevelsesdesign
StudienævnStudienævn for Kommunikation og Digitale Medier
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet