Konsulentrollen i teori og praksis

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Konsulentrollen i teori og praksis sigter mod at kvalificere de studerende til at kunne påtage sig konsulentrollen ifm. løsning af forskellige opgaver i en organisatorisk kontekst: supervision, coaching, procesfacilitering og konflikthåndtering. Formålet er at bevidstgøre de studerende om og give dem erfaring med nødvendigheden af en metodologisk sammenhæng mellem teori, analyse, metode og praksis i løsningen af konsulentopgaver. Valgfaget indeholder teoretisk undervisning i supervision, coaching, procesfacilitering og konflikthåndtering samt konsulenttræning i praksis. Kurset diskuterer interventionsmetodernes teoretiske fundament og de konsekvenser, det har for praksis. Der præsenteres og arbejdes med centrale begreber og modeller, som relateres til konsulentens kommunikative praksis. Det tilstræbes, at de studerende får erfaring med teori og praksis gennem samarbejde med eksterne rekvirenter i en autentisk organisatorisk praksis.   

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse af:

  • teorier og metoder af særlig relevans for interpersonelle konsulentopgaver i en organisatorisk kontekst 

  • videnskabelige problemstillinger inden for den metodologiske sammenhæng mellem teori og praksis 

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • at mestre videnskabelige metoder og redskaber inden for konsulentrollen i en organisatorisk kontekst   

  • at kunne vurdere og vælge mellem videnskabelige teorier, metoder, redskaber og på baggrund heraf at analysere og diskutere løsningsmodeller i forhold til konkrete konsulentopgaver 

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • selvstændigt at kunne anvende relevant teoretisk og metodisk viden til forståelse og løsning af konsulentopgaver i praksis 

Undervisningsform

Der henvises til §17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKonsulentrollen i teori og praksis
Prøveform
Skriftlig
Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på 15 sider og udarbejdes individuelt. 

Opgaven bedømmes af eksaminator og intern medbedømmer.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Valgfagsbeskrivelser opdateres løbende på studiets hjemmeside: https://www.kdm.aau.dk/studiehaandbog/uddannelsen/kandidat/valgfag/

Fakta om modulet

Engelsk titelThe Consultant Role in Theory and Practice
ModulkodeKAKDMVM207
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
KA valgfag 2. semester
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.mag. i kommunikation
StudienævnStudienævn for Kommunikation og Digitale Medier
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet