Modulets formål er at give de studerende indsigt i teoretiske og metodiske tilgange til at forstå sociale, politiske, økonomiske og kulturelle faktorer, der er til stede i politisk rådgivning. Denne viden skal hjælpe med at forstå kompleksiteten, der opstår, når forskellige samfundsaktører bygger bro mellem kendsgerninger og evidens på den ene side og værdisæt, ideologi, menneskesyn og normer på den anden side.
Kurset vil inddrage litteratur om videnskabelig rådgivning og evidensbaserede beslutningsprocesser, eliter og magtstrukturer i politisk rådgivning, stakeholder- og interesserepræsentation, samt spørgsmål om politisk legitimitet. Desuden inddrages forskellige teoretiske perspektiver på forskningskommunikation, herunder teorier og begreber om værdier i forskning, formidling af usikkerhed og teori om anvendelse af bestemte narrativer i formidlingsarbejde. Metodisk vil faget præsentere de studerende for forskellige konkrete analyseredskaber, herunder socialpsykologiske tilgange, diskursanalyse og social netværksanalyse.
Kurset bringer metoder og teori i spil i forhold til en bred samling af eksempler på politisk rådgivning, hvor forskere og andre eksperter har formidlet viden til politiske beslutningsprocesser. De studerende får her mulighed for at arbejde med de teoretiske begreber, afprøve og kritisk reflektere over forskellige teoretiske og metodiske analysestrategier.
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse af:
teorier og metoder indenfor forskningskommunikation, evidensbaseret politikudvikling og videnskabelig rådgivning
teorier inden for feltet videnssociologi og videnskabsstudier, samt antagelser for disse teorier
politologiske styringsteorier (governance), der giver forståelse for forskellige tilgange til organisering af politiske beslutningsprocesser
elite og magtstudier, både i form af metoder og teorier
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
at anvende modulets teorigrundlag som analyseredskaber, for at kunne forstå i kompleksiteten i politisk ekspertrådgivning, for at kunne forstå i kompleksiteten i politisk ekspertrådgivning.
at opstille et undersøgelsesdesign, der kan producere viden om en politisk kommunikations- og rådgivningsproces
at kunne reflektere kritisk over styrker og svagheder ved de anvendte teorier og metoder til analyse og undersøgelse af politisk ekspertrådgivning
at kritisk vurdere en given politisk rådgivningsproces ud fra forskellige teoretiske positioner
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer i:
at navigere i kompleksiteten i politisk ekspertrådgivning på baggrund af teoretisk drevne analyser
at beskrive problemstillinger knyttet til en konkret politisk rådgivningsproces, i forhold til politisk legitimitet, gennemsigtighed og anvendelighed
at indgå refleksivt i offentlige debatter om politisk ekspertrådgivning og forskeres rolle i politiske beslutningsprocesser
at reflektere over egen deltagelse i politisk ekspertrådgivning
Der henvises til §17
Prøvens navn | Kortlægning af politisk rådgivning |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og
den interne medbedømmer med udgangspunkt i et af den/de studerende
udarbejdet digitalt visuelt design samt relevant argumentation
herfor.
Sidetal: Den skriftlige argumentation for det digitale visuelle design må højst være på 5 sider pr. studerende, højst 10 sider ved individuelle opgaver, dog maksimalt 15 sider pr. gruppe. Normeret prøvetid: 15 min. pr. studerende + 5 minutter til gruppen. |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Valgfagsbeskrivelser opdateres på studiets hjemmeside: https://www.kdm.aau.dk/studiehaandbog/uddannelsen/kandidat/valgfag/
Engelsk titel | Mapping the Political Advice |
Modulkode | KAKDMVM2047 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
KA valgfag 2. semester |
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Cand.mag. i kommunikation |
Studienævn | Studienævn for Kommunikation og Digitale Medier |
Institut | Institut for Kommunikation og Psykologi |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |