I modulet arbejdes med aktuelle problemstillinger indenfor markedskommunikation, forbrugerkultur og branding. Den klassiske forståelse af markedskommunikation og branding som afsenderkontrolleret brug af betalte kommunikationer (reklame og PR) og de nyere udtryk for samme tankegang (neuromarketing, native advertising, content marketing, influencer marketing, Social Media Management, ’co-creation’ og events) undersøges og udfordres med forskellige nyere perspektiver som f.eks. branding dialektik, consumer culture theory, postmoden marketing, æstetisering, attention economy, Big Data og formidlingsetik (herunder markedsføringslovens aktuelle rammer og tilhørende vejledninger for markedskommunikation).
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse af:
teorier og metoder af særlig relevans for markedskommunikation, forbrugerkultur og branding
videnskabelige problemstillinger der er relaterede til undersøgelser af aktuelle problemstillinger indenfor markedskommunikation, forbrugerkultur og branding
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
at mestre videnskabelige metoder og redskaber inden for markedskommunikation, forbrugerkultur og branding
at kunne vurdere og vælge mellem modulets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og på baggrund heraf at diskutere analyse- og/eller løsningsmodeller til udførelse af analyser af forbrugerkulturelle fænomener og praksisser, og dermed afdække betingelserne for hensigtsmæssig udførelse af markedskonstruktion, markedskommunikation og branding
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:
selvstændigt at kunne anvende relevant teoretisk og metodisk viden til forståelse og løsning af modulets problemstillinger, med blik for komplekse og uforudsigelige markeder og kontekster
at kunne reflektere over egne kulturelle forudsætninger og forholde sig professionelt til andre samfundsgruppers og kulturers forudsætninger for udførelse af markedskonstruktion, markedskommunikation og branding
selvstændigt at tage ansvar for egen læring og faglige udvikling
Der henvises til §17
Prøvens navn | Markedskommunikation, branding og forbrugerkultur |
Prøveform | Skriftlig
Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave, hvor den
studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede
spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på
15 sider og udarbejdes individuelt.
Opgaven bedømmes af eksaminator og intern medbedømmer. |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Valgfagsbeskrivelser opdateres på studiets hjemmeside: https://www.kdm.aau.dk/studiehaandbog/uddannelsen/kandidat/valgfag/
Engelsk titel | Marketing Communications, Branding and Consumer Culture |
Modulkode | KAKDMVM2041 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
KA valgfag 2. semester |
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Cand.mag. i kommunikation |
Studienævn | Studienævn for Kommunikation og Digitale Medier |
Institut | Institut for Kommunikation og Psykologi |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |