Modul 1: IT systemdesign og programmering i praksis

2023/2024

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen.
Modulet er målrettet studerende med en ikke-datalogisk baggrund og forudsætter ikke programmeringsmæssig viden, kompetencer eller færdigheder.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål:
Formålet med modulet er at bibringe de studerende forståelse for it-relaterede begreber samt basale færdigheder, kompetencer og viden ang. programmering og anvendelse af databasesystemer.

Målet er at de studerende tilegner sig de nødvendige computationelle kompetencer, der sætter dem i stand til at udføre programmeringsopgaver. Endnu vigtigere er det dog, at de får forståelse for denne type processer og de udfordringer, der er forbundet hermed, og dermed bedre kan kommunikere og samarbejde med systemudviklere i praksis. Samtidig opnår de studerende bedre forudsætninger for at lede it-udviklingsprojekter som blandt andet omfatter denne type processer. Modulet danner udgangspunkt for yderligere fordybelse inden for overordnede emner, der relaterer sig til ledelse af IT-udviklingsprojekter senere på studiet.

Indhold:

  1. Informationsteknologi: Introduktion til informationsteknologi, herunder computere, netværk, databaser og programmer.
  2. Programmer: Definerer hvad et program er, hvad det består af, og hvordan det afvikles på en computer.
  3. Programmeringsprocessen: Definerer hvad programmering er, hvordan man udarbejder et program, hvilke aktiviteter processen består af, de typiske udfordringer man møder, samt hvilke principper, metoder, teknikker, ”best practices” og værktøjer der anvendes.
  4. Algoritmer og datastrukturer: Algoritmer, herunder forskellige former for kontrolstrukturer samt data, datatyper og datastrukturer.
  5. Abstraktion og programarkitektur: Anvendelse af abstraktion, herunder procedure-, funktions- og klasse-begreber.
  6. Specielle problemstillinger knyttet til distribuerede software systemer herunder integration af eksisterende systemer.

Læringsmål

Viden

  • Opnår viden om basale it relaterede begreber, herunder hvad et program er, hvilke elementer et program består af og hvordan det afvikles på en computer samt hvad data er og hvordan data opbevares og anvendes i databasesystemer
  • Opnår viden om de aktiviteter programmeringsprocessen består af, de udfordringer der kendetegner processen, og væsentlige principper, metoder, teknikker, værktøjer og ”best practices” som anvendes under programmeringsprocessen

Færdigheder

  • Til at anvende computationelle metoder til at forstå og analysere problemstillinger relateret til programmering og programmeringsprocesser
  • Til at arbejde og samarbejde tværfagligt med både specialister og ikke-specialister omkring it-udviklingsopgaver

Kompetencer

  • Til at kunne analysere, forstå og nedbryde en given programmeringsopgave med henblik på at forstå opgavens omfang, kompleksitet og risici
  • Til at kunne medvirke til at skabe de nødvendige rammer for, at programmeringsopgaver kan gennemføres produktivt og med høj kvalitet
  • Til systematisk og selvstændigt at kunne udføre programmeringsopgaver
  • Til at kunne formidle og diskutere ledelsesmæssige eller faglige problemstillinger, der har betydning for programmeringsprocessen, med både specialister (fx programmører) og ikke-specialister (fx kunder og brugere)
  • Til at kunne samarbejde med tekniske specialister, der har programmering som deres primære opgave

Undervisningsform

Kurser afvikles som en kombination af forelæsninger og opgaveløsning, hvor de studerende bl.a. skal udvikle mindre programmer individuelt og i fællesskab    

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModul 1: IT systemdesign og programmering i praksis
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 1: IT systems design and programmering in practice
ModulkodeKAITL20201
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.it. i it-ledelse
StudienævnStudienævn for Politik og Samfund
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet