Forprojekt i kulturarvsformidling

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål
Formålet med modulet er at gøre de studerende i stand til at udføre et praktisk projekt i kulturarvsformidling (F1), som realiseres i det følgende semester, herunder at tilvejebringe det fornødne historisk-faglige materiale, som skal danne basis for projektet i kulturarvsformidling.

Indhold
Kurset introducerer de studerende til centrale idéer og begreber inden for projektstyring og projektrealisering (herunder budgettering). På kurset vælger den studerende desuden et eksempel på materiel eller skriftlig kulturarv, der gøres til genstand for et praktisk projekt i kulturarvsformidling. Projektet realiseres i det følgende semester. I dette modul udarbejdes en rapport, som indeholder en analyse af den historiske problemstilling, der skal formidles i det praktiske kulturarvsformidlingsprojekt. Rapporten skal endvidere indeholde et kortfattet oplæg om budskab, målgruppe og formidlingsform (Hvad skal formidles, til hvem, hvorfor og hvordan?) samt en plan for realiseringen af det praktiske projekt i kulturarvsformidling. Endeligt skal det praktiske kulturarvsformidlingsprojekt i rapporten begrundes teoretisk-metodisk i forhold til kulturbegreb og begreb om kulturarv.

Læringsmål

Viden

Den studerende kan efter at have gennemført modulet:

  • demonstrere faglig viden om kulturarvsformidling,
  • selvstændigt formulere en historisk problemstilling, som skal formidles,
  • kritisk vurdere og vælge den tolkning af fortiden (kulturen/kulturarven), der er gjort til genstand for formidling,
  • udforme og argumentere for et planlagt projekt i kulturarvsformidling,
  • udforme en plan for realisering af et projekt i kulturarvsformidling,
  • selvstændigt udarbejde et forslag til modtagergruppe og formidlingsform,
  • formidle den tilegnede viden i skriftlig og mundtlig form

Undervisningsform

Seminarer og workshops med oplæg fra underviser(e) og studerende, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde under vejledning.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Pensum består af ca. 200 siders fælles pensum samt den litteratur (og, hvis relevant, det kildemateriale), som den studerende anvender i projektrapporten (ca. 500 sider), i alt svarende til ca. 700 sider.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnForprojekt i kulturarvsformidling
Prøveform
Skriftlig
Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Hvis projektrapporten er udarbejdet af en gruppe, eksamineres gruppen samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation. Projektrapporten kan også skrives individuelt med individuel eksamination.

Omfang af den skriftlige rapport: Max. 15 normalsider for 1 studerende. Hvis projektrapporten skrives som gruppeprojekt er maximum på 20 sider for 2 studerende, 25 sider for 3 studerende og 30 sider for 4 eller 5 studerende.

Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 30 minutter for 1 studerende. Ved projektrapporter udarbejdet i grupper på 2 eller flere, eksamineres der i max. 30 minutter + 10 minutter per studerende nr. 2-5.

Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i et oplæg fra de(n) studerende. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i pensum og projektrapporten.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelPre-project in Cultural Heritage
ModulkodeKAAHL20174
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.mag. i historie
StudienævnStudienævn for Politik og Samfund
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet