Projektorienteret forløb

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Et projektorienteret studieforløb er en mulighed for at kombinere teorier og metoder fra uddannelsen med praksis i virksomheder og organisationer. Et projektorienteret studieforløb finder sted ved danske eller udenlandske virksomheder, danske institutioner og myndigheder i Danmark eller i udlandet eller udenlandske og internationale organisationer. Studieforløbet skal have et uddannelsessigte og arbejdsopgaverne, der indgår, skal være af akademisk karakter.

Et projektorienteret studieforløb afsluttes med udarbejdelsen af en erfaringsrapport og en projektrapport. Projektrapporten tager udgangspunkt i de konkrete økonomiske opgaver som den studerende har været med til at løse i virksomheden eller organisationen. Projektrapporten, der danner udgangspunkt for eksamen, skal dokumentere de teoretiske og metodiske overvejelser, der ligger bag opgavernes løsning samt vurdering og valg mellem alternative løsninger.

Læringsmål

Viden

Det er målet, at den studerende efter modulet har viden om:

  • det konkrete arbejde som en økonom udfører i en virksomhed eller organisation.
  • omsætte økonomisk teoretiske og metodiske problemstillinger til praktiske løsninger i virksomheder og organisationer

Færdigheder

Det er målet, at den studerende efter modulet har færdigheder i:

  • at vurdere og argumentere for økonomiske teoriers relevans for gennemførelsen af konkrete praktiske analyser.
  • at arbejde med flere opgaver på samme tid.

Kompetencer

Det er målet, at den studerende efter modulet har kompetecer til:

  • at deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i forbindelse med konkrete opgaveløsninger i virksomheder og organisationer.
  • at tage selvstændigt ansvar for egen faglige udvikling.

Undervisningsform

For information se §17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnProjektorienteret forløb
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Gruppeeksamen med makismalt fire studerende i hver gruppe. Den studerende kan også vælge at skrive projektet alene.
ECTS30
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelProject-oriented Course
ModulkodeKAØKO202216
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS30
UndervisningssprogDansk og engelsk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.oecon.
StudienævnStudienævn for Økonomi (cand.oecon.)
InstitutAalborg University Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet