Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
Studerende, der gennemfører modulet, skal kunne
- redegøre for det videnskabelige grundlag og videnskabelige
problemstillinger inden for uddannelsens kompetenceprofil
- redegøre for den højeste internationale forskning inden for
specialets fagområde
Færdigheder
- mestre de videnskabelige metoder og generelle færdigheder, der
knytter sig til specialets fagområde
- opbygge og udarbejde en elektronisk projektrapport efter
fagområdets normer, benytte korrekt fagsprog, dokumentere ekstensiv
inddragelse af relevant originallitteratur, og formidle og
diskutere projektets forskningsbaserede grundlag og
problemstillinger samt resultater skriftligt, grafisk og mundtligt
på en fagligt begrundet og sammenhængende måde
- benytte relevant software til at præsentere, analysere og
visualisere teorier, modeller, hypoteser og data skriftligt såvel
som mundtligt
- kritisk vurdere projektets resultater i forhold til relevant
originallitteratur og gængse videnskabelige metoder og modeller
samt vurdere og diskutere projektets problemstilling og resultater
i relevant natur- og teknisk-videnskabelig kontekst
- perspektivere og vurdere projektets potentiale for videre
udvikling, herunder vurdere og inddrage relevante økonomiske,
etiske, miljømæssige og andre samfundsmæssige relevante
forhold
Kompetencer
- deltage i og selvstændigt gennemføre teknologisk og
naturvidenskabelig udvikling og forskning, udvikle og gennemføre
eksperimentelt arbejde samt løse komplekse opgaver ved brug af
videnskabelige metoder
- varetage planlægning, gennemførelse og styring af komplekse og
uforudsigelige forsknings- og/eller udviklingsopgaver og påtage sig
et professionelt ansvar for at gennemføre selvstændige faglige
opgaver såvel som tværfaglige samarbejder
- selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og
specialisering
Undervisningsform
Et langt kandidatspeciale på mere end 30 ECTS skal være af
eksperimentel karakter og godkendes af studielederen. Det
eksperimentelle arbejde skal have et omfang, der modsvarer
specialets ECTS-belastning.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Kandidatspeciale |
Prøveform | Speciale/afgangsprojekt |
ECTS | 60 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |