Kemiske og biologiske undervisningsforsøg

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Kurset har til formål at give de studerende kendskab til en bred vifte af demonstrationsforsøg på gymnasialt niveau, således at de studerende kan udvælge, udvikle, begrunde og reflektere over valget af undervisningsforsøg til et givent gymnasialt undervisningsforløb i biologi, bioteknologi og kemi. Videre har kurset til formål at styrke de studerendes laboratoriemæssige og formidlingsmæssige færdigheder.

I tilknytning til emner fra lærerplanerne i Biologi, Bioteknologi og Kemi i gymnasiet udvælger de studerende en række forsøg, der tilrettelægges, gennemføres og afrapporteres. Udvalgte undervisningsforsøg gennemføres for underviser og medstuderende. Gennem diskussion og refleksion over de enkelte demonstrationsforsøg sikres en progression af de studerendes fagdidaktiske niveau.

Læringsmål

Viden

Studerende, der gennemfører modulet, skal kunne

  • give et overblik over velegnede demonstrationsforsøg på gymnasialt niveau.
  • begrunde valg af (demonstrations-) forsøg ud fra fagets lærerplaner.
  • tilrettelægge og gennemføre undervisningsforsøg.
  • redegøre for sikkerhedsregler for eksperimentelt kemisk og biologisk arbejde i gymnasiet

Færdigheder

  • tilrettelægge og gennemføre demonstrationsforsøg og instruere og vejlede gymnasielever i deres eksperimentelle arbejde i kemi, biologi og bioteknologi.
  • redegøre for praktiske og fagdidaktiske overvejelser vedrørende valg og udførelse af undervisningsforsøg.

Kompetencer

  • reflektere over valg af didaktisk metode.
  • udvikle eksperimenter til at understøtte og udvikle egen undervisning.

Undervisningsform

  • Forelæsninger 
  • Workshops 
  • Feedback

Omfang og forventet arbejdsindsats

150 arbejdstimer

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKemiske og biologiske undervisningsforsøg
Prøveform
Aktiv deltagelse/løbende evaluering
I forbindelse med reeksamen vil prøveformen være skriftlig eller mundtlig.
ECTS5
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelChemical and biological experiments for teaching
ModulkodeK-KEM-K1-22
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerCand.scient. i kemi
StudienævnStudienævn for Kemi og Biovidenskab
InstitutInstitut for Kemi og Biovidenskab
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet