Botanik og plantefysiologi

2023/2024

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på viden opnået i Almen biologi, Biokemi samt Molekylær- og cellebiologi

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Gennem forelæsninger gennemgås planters opbygning, anatomi, fysiologi og udvalgte plantefamiliers morfologi. Forståelse af at bestemme plantearter ud fra nøgler og standard litteratur forklares. Planters grundlæggende fysiologi gennemgås med hovedvægten på fotosyntese, vandhusholdning, ernæring, plantehormoner og tilpasninger til det omgivende miljø.

I øvelser og ekskursioner arbejdes der med at lære at bestemme planter vha nøgler, samt opgaver omhandlende planters fysiologi. 

Læringsmål

Viden

Studerende, der gennemfører modulet, skal kunne

  • redegøre for opbygning, overordnet rod- og skudanatomi og vækst hos angiosperme planter
  • beskrive fotosyntesen, herunder have kendskab til de reaktioner der fører til dannelsen af ATP og NADP og de biokemiske reaktioner der bidrager til kulstoffiksering hos C3, C4 og CAM planter
  • beskrive vandoptag og transport af vand og opløste stoffer i planter
  • redegøre for optag, transport og funktioner af næringsstoffer i planter
  • beskrive kvælstofassimilering
  • redegøre for udvalgte plantehormoners struktur, syntese og funktioner
  • beskrive hvordan planter fysiologisk kan tilpasse sig det omgivende miljø, herunder tilpasninger til forskellige klimaforhold og stress
  • forklare plantetaksonomi
  • beskrive karakteristika for udvalgte plantefamilier

Færdigheder

  • skelne mellem spore-, karspore-, gymnosperme- og angiosperme- planter samt én-kimbladede og to-kimbladede frø-planter
  • bestemme planter vha. nøgler

Undervisningsform

  • Forelæsninger samt teoretiske og praktiske øvelser
  • Ekskursioner, som kan placeres ultimo juni, primo juli eller ultimo august

Omfang og forventet arbejdsindsats

150 arbejdstimer

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Godkendt og rettidigt afleveret foto-herbarium

Prøver

Prøvens navnBotanik og plantefysiologi
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelBotany and Plant Physiology
ModulkodeK-BIO-B5-4A
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
Ekskursioner kan placeres ultimo juni, primo juli eller ultimo august
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Kemi og Biovidenskab
InstitutInstitut for Kemi og Biovidenskab
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet