Processpillet foregår på dansk (og andre nordiske sprog) og behandler komplekse menneskeretlige problemstillinger med udgangspunkt i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Omkring 13 hold fra forskellige danske og nordiske universiteter deltager. Holdene tæller typisk 5-6 deltagere/studerende. I Danmark har holdene traditionelt udgjort et samarbejde mellem større advokatfirmaer og universiteternes juridiske institutter. Konkurrencen afholdes på skift i de nordiske hovedstæder, og dommerpanelet består af dommere fra både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og fra de nordiske højesteretter.
Opbygningen af konkurrencen:
Vinderen af konkurrencen går videre til endnu en konkurrence i Strasbourg. Denne foregår ved selve EMD, hvor det vindende hold fra Nordisk Processpil møder det vindende hold fra et tilsvarende processpil, der foregår på Balkan.
Deltagelse i processpillet vil give stor erfaring med at arbejde med menneskerettigheder og praksis fra EMD, men ligeså meget om juridisk metode, procesførelse generelt og mundtlig procedure i særdeleshed. Selve arbejdet med casen foregår i grupper af 5-6 deltagere, hvorfor man udfordres på at få en gruppe til at fungere og levere ud fra en PBL-tilgang. Som studerende vil man tilegne sig egenskaber, som også kan bruges udenfor menneskeretten, og få mulighed for at udvide éns netværk indenfor universitets- og advokatverden i Danmark og de øvrige nordiske lande.
Processkrifter på dansk skal udarbejdes af deltagerne, som også forventes at deltage aktivt i den mundtlige procedure. Det forventes, at deltagerne på holdet aktivt søger finansiering af bl.a. rejse og ophold ved fondsansøgninger, sponsorater m.v. Som et led i undervisningen, skal den studerende udarbejde processkrifter samt forberede og afholde mundtlig procedure. Der kræves en betydelig arbejdsindsats af deltagerne blandt andet i form af egen forberedelsestid og deltagelse i procedure, herunder rejseaktivitet.
Det forventes, at man møder fysisk frem til undervisningen med henblik på deltagelse i gruppe – og projektarbejde.
Prøvens navn | Nordisk processpil for menneskerettigheder |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
20 minutters eksamen |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Uden hjælpemidler
Processkrift |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Nordic Human Rights Moot Court Competition |
Modulkode | JUR-SM-52-22 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Tomplads | Ja |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Cand.jur. |
Studienævn | Juridisk Studienævn |
Institut | Juridisk Institut |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |