M02 FNs Verdensmål og historie

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet sætter den studerende i stand til at analysere samfunds historiske udvikling i lyset af FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder verdensmålene som historisk produkt.

Der udbydes et antal seminarer indenfor modulets tema, som grundlag for efterfølgende projektskrivning under vejledning.

Undervisningen omfatter et eller flere emner med udgangspunkt i FN’s Verdensmål, hvor der lægges vægt på, at verdensmålene er et resultat af historiske udviklingsprocesser afgrænset i tid og rum.

Der er ingen kronologiske eller geografiske bindinger på modulet.

Undervisningen introducerer til teorier, begreber og metoder, der indgår i diskussioner af sammenhænge mellem verdensmål og historiske forandringer.

Der undervises også i, hvordan historisk viden kan finde anvendelse direkte på og som perspektivering af verdensmålenes målepunkter.

Der lægges vægt på kildeanalyse.

Organisering og indhold af undervisningen, herunder forventningerne til de studerendes indsats udfoldes nærmere i semesterbeskrivelsen.

Den efterfølgende vejlednings omfang og organisering beskrives i semesterbeskrivelsen. Der tilbydes relativt mindre vejledning til studerende, som vælger at lave projektarbejde alene.

Læringsmål

Viden

  • Viden om og indsigt i FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling i historisk kontekst.

Færdigheder

  • Demonstrere forståelse for og refleksion over metoder til at vurdere kildemateriale, der belyser FN’s Verdensmål.
  • Anvende teorier, begreber og metoder til at vurdere og tolke historiske forandringsprocesser i lyset af FNs Verdensmål.
  • Anvende metoder til at vurdere kildemateriale i konkrete analyser af FN’s Verdensmål.
  • Formulere en historisk problemstilling, vælge og begrunde metode og evt. teori, forskningslitteratur og kilder til belysning af problemstillingen, samt gennemføre en analyse.

Kompetencer

  • Formidle tilegnet viden i skriftlig og mundtlig form.
  • Samarbejde med andre om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist.
  • Reflektere over egen og andres roller, funktioner og ageren, og hvordan arbejdsprocessen bedst tilrettelægges i en gruppe.

Undervisningsform

Seminarundervisning med oplæg fra undervisere og studerende, diskussioner, øvelser og forelæsninger, efterfulgt af problemorienteret projektarbejde indenfor modulets emneområde.

Projektarbejdet udføres i grupper under vejledning.

Omfang og forventet arbejdsindsats

15 ECTS

Eksamen

Prøver

Prøvens navnM02 FNs Verdensmål og historie
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i en projektrapport. Projektrapporten udarbejdes i grupper på mellem 2 og 5 studerende. Gruppen eksamineres samlet, men med individuel bedømmelse af den mundtlige præstation.

Under særlige omstændigheder kan projektrapporten udarbejdes af 1 studerende. Under særlige omstændigheder kan projektrapporten udarbejdes af 6 studerende. I begge disse tilfælde søges studienævnet om tilladelse. Ansøgningen skal begrundes i særlige forhold. Ved meddelelse af tilladelse fastsættes også kravene til projektrapportens sidetal og eksaminationens længde.

Projektrapportens omfang: Max. 30 sider for 2 studerende, 40 sider for 3 studerende og 50 sider for 4 eller 5 studerende.

Den mundtlige evaluerings omfang: Max. 40 minutter for 2 studerende, 50 minutter for 3 studerende, og 60 minutter for 4 studerende og 70 minutter for 5 studerende.

Den mundtlige evaluering består af to dele: 1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektrapporten og 2) en eksamination. Den mundtlige præsentation tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer ved at relatere til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum.
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelM02 UN Sustainable Development Goals and History
ModulkodeHISBA21M02
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BA) i historie
StudienævnStudienævn for Politik og Samfund
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Pensum omfatter faglitteratur, der dækker et eller flere emneområder, litteratur af teoretisk-metodisk karakter, samt kildemateriale, i alt ca. 900 sider. Herudover består pensum af den litteratur, den studerende anvender i projektrapporten, svarende til ca. 600 sider. Samlet pensum: Ca. 1.500 sider.

Pensum indgår i grundlaget for den mundtlige prøve