Innovation og entreprenørskab i turisme: Samskabelse og lederskab

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Turismen har brug for innovation og entreprenørskab for at skabe bedre oplevelser og service for gæsterne. Turisme er samtidig et erhverv, der har været præget af learning-by-doing, kopiering af succesfulde koncepter, og entusiastiske iværksætteres investering i personlige interesseprojekter. Men de senere år er en mere vidensbaseret tilgang til innovation og entreprenørskab gradvist blevet mere udbredt blandt private og offentlige aktører indenfor turisme.

Dette kursus har tre fokuspunkter:

  1. Innovation og entreprenørskab indenfor service og oplevelser: Forretningsmodeller i virksomheder, netværk og destinationer
  2. Rammer for innovation og entreprenørskab i turisme: markedsinformation og den ny turisme- og erhvervsfremmeøkologi
  3. Samskabelse og forretningsudvikling: Facilitering af forandringsprocesser i virksomheder og destinationer

Læringsmål

Viden

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • have viden om teori og praksis inden for innovation og entreprenørskab indenfor turisme
  • kunne forstå og reflektere over forholdet mellem teorier og praksis
  • have viden om særkenderne ved innovation og entreprenørskab indenfor turisme, forretningsmodeller og offentlige rammer i form af turisme- og erhvervsfremme, samt samspillet mellem offentlige og private aktører i forandringsprocesser i virksomheder og destinationer

Færdigheder

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende innovation og entreprenørskab indenfor turisme
  • kunne begrunde og vælge relevante metoder og redskaber til at analysere centrale aspekter af innovation og entreprenørskab indenfor turisme
  • kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • kunne udvikle en strategi for at fremme entreprenørskab og innovation som tager hensyn til lokalområdet og turismeaktørernes omstændigheder
  • kunne navigere i en kompleks turisme og erhvervsfremme-landskab med meget forskellige private og offentlige aktører
  • kunne rådgive og understøtte turisme- og oplevelsesvirksomheders innovationsprocesser

Undervisningsform

Modulet indeholder forelæsninger, interaktive seminarer, gæsteoplæg, gruppeaktiviter, opgaveløsning og foregår på dansk.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Modulet er på 5 ECTS.

Det kræver en betydelig indsats i form af læsning af pensum, opgaveløsning og deltagelse i undervisningen.

Afhængig af deltagernes individuelle forudsætninger, estimerer vi et tidsforbrug på ca. 10-15 timer pr. uge.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnInnovation og entreprenørskab i turisme: Samskabelse og lederskab
Prøveform
Skriftlig
Skriftlig eksamen.
Nærmere detaljer om formkrav, aflevering, eksamen mm. gøres tilgængeligt i modulets Moodle-rum.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

STUDIESEKRETÆR (ved praktiske spørgsmål)

KOORDINATOR (ved faglige spørgsmål)

Fakta om modulet

Engelsk titelInnovation and Entrepreneurship in Tourism: Co-creation and Leadership
ModulkodeHD2-MX4
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår og Forår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedAnden placering
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerHD (titel på specialisering)
StudienævnStudienævn for MBA og HD
InstitutAalborg University Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet