Modul 7: Afsluttende projekt

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med det Afsluttende Projekt, og det dertil knyttede metodefag, er at udvikle den studerendes metodebevidsthed og evne til at anvende relevante teorier, modeller og metoder ved løsning af ofte komplekse erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Den studerende trænes i selvstændigt at kunne identificere og beskrive en praktisk problemstilling. I forlængelse heraf trænes den studerende i at udarbejde en klar problemformulering.

Den studerende skal kunne operationalisere problemformuleringen i de undersøgelsesspørgsmål, som ønskes belyst. Med udgangspunkt i problemformuleringen og på baggrund af foretagne analyser og tolkning af data, skal den studerende kunne opstille alternative løsningsforslag og udarbejde grundlaget for et valg mellem disse. Beslutningsgrundlaget vil omfatte økonomiske analyser og vurderinger af de udarbejdede løsningsforslag. 

Gennem dette fagmodul skal den studerende således udvikle viden, færdigheder og kompetencer i at kunne arbejde metodisk samt inddrage relevante teorier ved løsning af problemstillinger fra praksis. 

Evnen til at kunne gennemføre denne proces trænes i fagmodulet Erhvervsøkonomisk Metode og det teoretiske grundlag hentes fra de øvrige obligatoriske fagmoduler på uddannelsen, med særligt fokus på fagmodulerne Forretningsforståelse og Forretningsanalyse.

Læringsmål

Viden

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Kunne frembringe viden på baggrund af data.
  • Have opnået viden om praksis og anvendelse for så vidt angår uddannelsens forskellige fagområders begreber, metoder og modeller.
  • Kunne forstå og reflektere over uddannelsens forskellige fagområders teorier, metoder og praksis.

Færdigheder

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Kunne anvende teori ved problemidentifikation og problemløsning i relation til problemstillinger i praksis.
  • Kunne vælge undersøgelsesdesign og herunder begrunde valg af dataindsamlingsmetoder.
  • Kunne anvende den integrative metode som et led i vidensproduktionsprocessen.
  • Kunne benytte både kvantitative og kvalitative analysemetoder og teknikker.
  • Kunne analysere og tolke data samt kunne vurdere analysegrundlagets pålidelighed, validitet og reliabilitet
  • Kunne opstille velbegrundede handlingsalternativer til problemformuleringens spørgsmål og vurdering af disse i økonomiske termer
  • Kunne formidle og præsentere undersøgelsesresultater i form af en sammenhængende rapport
  • Kunne give en mundtlig præsentation af projekt og refleksion over såvel rapport som den valgte proces

Kompetencer

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Kunne bringe sin viden i spil i tværfaglige arbejdsprocesser. Der lægges vægt på, at den studerende, gennem kendskab til og forståelsen af uddannelsens forskellige fagområder, er i stand til at vedligeholde og udbygge sin viden efter afsluttet studium.
  • Kunne anvende teorier, metoder, og redskaber fra HD 1. dels obligatoriske moduler til at identificere, analysere, beskrive og behandle virkelige problemstillinger på eksemplarisk vis.
  • Kunne arbejde med komplekse problemer og udføre professionel praksis inden for HD 1. dels obligatoriske modulers fagområder i forskelligartede og tværfaglige samarbejdsrelationer, samt kunne organisere og lede dette arbejde i projektform på eksemplarisk vis.

Undervisningsform

De studerende organiserer selvstændigt arbejdet ved udarbejdelse af projektet. Oplysninger om vejledning m.m. findes på de studerendes Moodle-rum.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Det kræver en betydelig arbejdsindsats at skrive det afsluttende projekt og gå op til den endelige eksamen.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnAfsluttende projekt
Prøveform
Speciale/afgangsprojekt
Nærmere detaljer om formkrav, aflevering, eksamen mm. gøres tilgængeligt i modulets Moodle-rum.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Med visse hjælpemidler:
Der må medbringes kopi af det afleverede projekt, samt en præsentation, i digitalt eller trykt format, til eksaminationen.
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

STUDIESEKRETÆR (ved praktiske spørgsmål)

Julie Christiansen
Tlf.: 9940 8993  
Mail: julie@business.aau.dk

KOORDINATOR (ved faglige spørgsmål)

Ekstern lektor Jens Thøgersen  
Mail: jeth@business.aau.dk

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 7: Final Project
ModulkodeHD1_NY_M7
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedAnden placering
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerHD 1. del
StudienævnStudienævn for MBA og HD
InstitutAalborg University Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet