Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Modulet bygger videre på grundlæggende viden om computernetværk,
specifikt TCP/IP protokolstakken samt grundlæggende programmering.
Bygger desuden ovenpå viden om indlejrede systemer fra
”Computerarkitekturer og indlejrede systemer”, sikkerhedsaspekter
fra ”Sikkerhed i computersystemer”, viden om protokoller og
distribuerede systemer i ”Netværksteknologier og distribuerede
systemer” samt viden om databaser fra ”Databaser, sprog og
compilere”.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Kurset har til formål at præsentere studerende for 1)
forskellige arkitekturer for distribueret databehandling, som
f.eks. cloud, edge og fog computing og 2) Internet of Things
system-arkitekturer. Studerende bliver introduceret til aktuelle
teknologier for computing-principper og -paradigmer, såsom
microservices og cloud computing samt. I forhold til IoT, vil de
studerende opnå viden om og forståelse af karakteristika af
IoT-systemer og de anvendte indlejrede systemer. Studerende vil
opnå praktisk erfaring i IoT systemdesign og -protokoller og
integration af IoT med cloud computing services.
Læringsmål
Viden
- har viden om, hvordan cloud computing gør det enkelt og hurtigt
for udviklere at bygge distribuerede systemer der kan bearbejde
store datamængder (big data)
- har viden om forskellige implementeringsmodeller (public,
private og hybrid) og servicemodeller (IaaS, PaaS, SaaS) for cloud
computing
- har viden om virtuelle maskiner og containere (inkl.
microservices)
- har viden om forskelligheden af IoT-enheder og IoT
netværksløsninger og de udfordringer dette medfører, når man
udvikler løsninger til komplekse systemer
- har viden om services på cloud-platforme, som understøtter
IoT-udvikling
Færdigheder
- kan anvende virtuelle maskiner og containere til at udvikle
distribuerede systemer
- kan implementere løsninger baseret på
microservice-arkitekturer
- kan analysere services fra forskellige cloud service-udbydere
og udvælge de bedst egnede ud fra klare implementerings- og
anvendelseskrav
- kan designe og implementere løsninger, hvor IoT-enheder
anvendes til at føde data ind i et cloud-baseret system, ved brug
af eksisterede udviklingsredskaber og biblioteker
- kan udvælge og anvende IoT-netværksprotokoller til transmission
af data fra IoT-enheder til centrale servere, ud fra krav til eks.
realtid, pålidelighed og sikkerhed.
Kompetencer
- kan identificere cloud computing services der passer til
løsning af et givent problem
- kan arbejde i teams med udvikling af distribuerede systemer og
cloud-løsninger ved brug af aktuelle værktøjer og teknologier
- kan udvikle en fuld IoT-løsning, som omfatter aspekter af
IoT-programmering, IoT-netværksprotokoller, IoT-sikkerhed og cloud
computing
Undervisningsform
Jf. beskrivelsen i §17
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Tingenes internet og hosting i skyen |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |