Bachelorprojekt: Kommunikationssystemer

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Alle studerende skal ved slutningen af bacheloruddannelsen have indblik i fagets forskningsområder. Temaet for bachelorprojektet er kommunikationssystemer, som udgør en central del af feltet cyber- og computerteknologi. Der kan i bachelorprojektet arbejdes med krav til computer- og kommunikationssystemer, som for eksempel pålidelighed, energioptimering, tidsrelevans m.m. Bachelorprojektet kan fokusere på at udvikle et computer- og kommunikationssystem, som opfylder specifikke krav og behov, analysere krav, diskutere teknologier og metoder, designe et system, argumentere for trade-offs i systemet, samt evaluere systemet. De studerende kan desuden vælge at inddrage læring fra andre kursus- og projektenheder, som indgår i uddannelsen. Projektet kan ligeledes inkludere perspektiver fra sikkerhed og bæredygtighed og dermed gå på tværs af temaer for bachelorprojekterne

Læringsmål

Viden

  • skal forstå, hvordan man kan analysere sig frem til krav for computer- og kommunikationsstystemer givet et bestemt scenarie og omsætte dem til en netværksopsætning, der kan opfylde disse krav
  • skal have viden om, hvornår en bestemt kommunikationsteknologi kan anvendes i et givet system
  • skal have viden om byggestenene for et generisk computer- og kommunikationssystem, og hvorledes de interagerer, når der udføres en kommunikationsopgave
  • skal kunne dokumentere kendskab til og overblik over metoder, teknikker og begreber inden for fagområdet computer- og kommunikationssystemer
  • skal have viden om og forståelse af relationer og afhængigheder mellem systemkomponenter samt deres indflydelse på systemarkitekturer
  • skal kunne benytte korrekt fagterminologi

Færdigheder

  • skal kunne analysere et kommunikationsscenarie og specificere relaterede krav som datahastighed, forsinkelse, fejlrate og andre performanceparametre
  • skal kunne analysere sig frem til den bedste kommunikationstopologi ud fra et givet scenarie, samt identificere protokoller, der skal anvendes for at opnå bestemte krav
  • skal kunne identificere funktionelle komponenter i en systemarkitektur
  • skal kunne begrunde og udvælge relevante løsningsmodeller ud fra kendskab til de muligheder og begrænsninger, som er givet i fagområdets teorier og metoder
  • skal kunne anvende relevante teknikker og metoder til udvikling af konkrete løsninge inden for computer- og kommunikationssystemer
  • skal kunne formidle en problemstilling relateret til computer- og kommunikationssystemer og det tilhørende begrebs- og metodeområde

Kompetencer

  • skal kunne anvende begreber og ræsonnementer inden for fagområdet cyber- og computerteknologi til at analysere og løse et udvalgt problem med fokus på computersystemer, netværk og arkitektur
  • skal kunne identificere et computer- og kommunikationssystem for et nyt anvendelsesområde
  • skal kunne demonstrere en sammenhængende forståelse af projektets relation til fagområdet
  • skal kunne planlægge, strukturere og udføre et større projekt inden for computer- og kommunikationssystemer
  • skal kunne reflektere over projektets betydning i et teknisk og samfundsmæssigt perspektiv

Undervisningsform

Akademisk vejledt, studenterstyret problemorienteret projetarbejde

Se oversigt over undervisningsformer under § 17

Eksamen

Prøver

Prøvens navnBachelorprojekt: Kommunikationssystemer
Prøveform
Speciale/afgangsprojekt
ECTS20
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelBachelor's Project: Communication Systems
ModulkodeESNCCEB6P1
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS20
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus København
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BSc) i teknisk videnskab (cyber- og computerteknologi)
StudienævnStudienævn for Elektronik og IT
InstitutInstitut for Elektroniske Systemer
FakultetDet Teknisk Fakultet for IT og Design