Real-time programmering

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Fagets mål er at give deltagerne et bredt fundament inden for realtimesystemer (real-time systems), så de er godt forberedte på at planlægge, designe og implementere software til indlejrede applikationer, hvor pålidelighed og korrekt håndtering af realtimeaspekter er essentielt for anvendeligheden af softwaren.

Læringsmål

Viden

Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, teknologier, discipliner, metoder og teknikker inden for følgende områder:

  • Multiprogrammering og synkronisering
  • Arkitektur af real-time programmer
  • Beskrivelse af tidskrav
  • Real-time faciliteter i programmeringssprog
  • Principper for tidstro afvikling (scheduling algorithms)
  • Analyse af programafvikling (schedulability analysis)
  • Analyse af ressurceforbrug (worst case execution time)
  • Fejldetektion og fejltolerance, i real-time programmer
  • Programundtagelser og undtagelseshåndtering

Den studerende skal ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner.

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete problemstillinger i praksis. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejde løsningsforslag. Desuden skal den studerende kunne reflektere over betydningen for den sammenhæng løsningen indgår i. Konkret forventes det at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til: at anvende og vurdere principper for og teknikker til udvikling af indlejret tidstro software, samt vurdere og integrere teknologier i relation til konkrete opgaver.

Kompetencer

Den studerende skal kunne reflektere over og udvikle egen praksis i relation til fagpakkens emne, kommunikere om problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere, påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller. Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

  • at anvende grundlæggende begreber og fagtermer inden for real-time programmering til at analysere og dokumentere et system med relevante parametre og diagrammer
  • at analysere sprog og platforme til real-time systemer og vurdere fordele og ulemper ved anvendelse af dem
  • at forstå principper og teorier for tidstro afvikling og vurdere forudsætningerne for deres anvendelse i konkrete situationer
  • at kunne anvende basale teknikker til analyse af ressourceforbrug

Undervisningsform

Undervisningen gennemføres i en kombination af netbaseret undervisning og seminarer.

Deltagerne udarbejder et miniprojekt inden for fagets emne, som dokumenteres i en rapport på ca. 20 sider. Projektet kan udføres i mindre grupper.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnReal-time programmering
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Individuel, intern mundtlig evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af projektrapporten for miniprojektet.
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Tjek detaljer på https://www.master-it-vest.dk/fagpakker/softwarekonstruktion.html

Fakta om modulet

Engelsk titelReal-Time Programming
ModulkodeDSNITEV1
ModultypeKursus
SemesterTjek detaljer på https://www.master-it-vest.dk/fagpakker/softwarekonstruktion.html
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerMaster i informationsteknologi, softwarekonstruktion
StudienævnStudienævn for Datalogi
InstitutInstitut for Datalogi
FakultetDet Teknisk Fakultet for IT og Design