Psykosocialt Arbejdsmiljø

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med dette modul er at give de studerende viden om teorier og metoder til forståelse af det psykosociale arbejdsmiljø i nutidens virksomheder og offentlige organisationer. Samspillet mellem organisation og organisationsmedlemmer har ændret sig drastisk over de sidste generationer, og den stadige mere intense sammenfletning af identitet og arbejdsrolle øger vigtigheden af virksomhedens psykosociale arbejdsmiljø. Undervisningen omfatter teorier og begreber til at forstå og anlægge forskellige perspektiver på relationen mellem individ/gruppe og det psykosociale arbejdsmiljø. Der arbejdes med både kausale og inter-aktionistiske modeller samt kompleksiteten i det psykiske arbejdsmiljø som et samspil mellem bl.a. organisering af arbejdet, ledelsesformer, kollegiale relationer og individets egne forståelse og fortolkning af arbejdssituationen.  Desuden arbejdes med metoder til undersøgelse af og intervention i det psykosociale arbejdsmiljø.

Læringsmål

Viden

  • Centrale sociologiske, organisationsteoretiske og arbejdspsykologiske teorier og begreber vedrørende sammenhængen mellem samfundets udvikling, arbejdets organisering og organisationsmedlemmernes oplevelser, erfaringer og handlinger på et grundlæggende niveau
  • Problemstillinger og dilemmaer forbundet med det psykosociale arbejdsmiljø i nutidens virksomheder og offentlige organisationer
  • Forskellige tilgange til undersøgelse og analyse af det psykosociale arbejdsmiljø
  • Forskellige tilgange til intervention med henblik på forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø, herunder teknologiske muligheder for digitalt samarbejde.

Færdigheder

  • At identificere, analysere og vurdere aspekter af sammenhæng mellem samfundsudviklingen, arbejdsorganisering og medlemmernes oplevelser, erfaringer og handlinger
  • at identificere, analysere og vurdere problemstillinger forbundet med det psykosociale arbejdsmiljø i nutidens organisationer
  • At anvende relevante teorier og metoder til at undersøge og analysere det psykosociale arbejdsmiljø
  • Teoretisk og metodisk fagligt at argumentere for hensigtsmæssig intervention med henblik på forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø.

Kompetencer

  • At udvælge, undersøge, diskutere og analysere problemstillinger med inddragelse af relevante begreber, teorier og metoder om psykosocialt arbejdsmiljø
  • At argumentere kritisk for valg af tilgang(e) til forståelsen af det psykosocialt arbejdsmiljø.

Undervisningsform

Vedr. undervisningsform henvises til studieordningens §17. Den konkrete vægtning mellem de forskellige undervisningselementer vil fremgå af semesterbeskrivelsen for modulet. Semesterbeskrivelsen offentliggøres i Moodle før semesterstart.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnPsykosocialt Arbejdsmiljø
Prøveform
Skriftlig
En intern individuel skriftlig prøve. Prøven har form af en skriftlig 48 timers hjemmeopgave.

Omfang: Min. 6 og max. 10 normalsider.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelPsychosocial Work Environment
ModulkodeBAOL202214B
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BA) i organisatorisk læring
StudienævnStudienævn for Læring, IT og Organisation (LIO)
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet