Stemmebrug

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet er et kursusmodul, der omfatter basal praktisk-musikalsk træning af stemmetekniske og improvisatoriske færdigheder, hørelære praktiske discipliner som bladsang og efter/videresynge samt basal træning af kropsholdning, vejrtrækning og stemmebrug.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå grundlæggende viden om

  • stemmens og kroppens funktioner i forhold til stemmebrug, herunder sammenhængen mellem opmærksomhed, kropsholdning, vejrtrækning og stemmebrug
  • stemmens improvisationsmuligheder samt egne tekniske og musikalske udtryksmuligheder med stemmen
  • harmonisering og musikalsk fagterminologi.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå grundlæggende færdigheder i

  • teknisk og hensigtsmæssigt at kunne styre og bruge sin stemme på et grundlæggende niveau
  • at fremføre sange med personligt musikalsk udtryk
  • at fremføre varierede improvisationer i dialogform med fokus på at kunne matche og følge musikalske udtryk
  • grundtonefornemmelse og at synge videre på andres musikalske oplæg
  • at synge direkte fra bladet.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå grundlæggende kompetencer til

  • at anvende vokale teknikker hensigtsmæssigt og ekspressivt i forhold til egne musikalske og tekniske ressourcer.

Undervisningsform

Se under § 17 i studieordningen.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnStemmebrug
Prøveform
Praktisk
Prøven har 4 dele:
Del 1 foregår ved, at den studerende fremfører en selvvalgt sang med fokus på at kunne demonstrere variation, personligt udtryk og stemmetekniske færdigheder.
Del 2 foregår ved, at den studerende sammen med eksaminator improviserer i en duet med fokus på at følge og matche eksaminators musikalske udtryk.
Del 3 foregår ved, at den studerende skal eftersynge samt videresynge på eksaminators vokale oplæg og holde grundtonefornemmelse samt videreføre den musikalske stil.
Del 4 foregår ved, at den studerende uforberedt skal synge fra bladet ud fra eksaminators oplæg.
Alle studerende skal akkompagnere medstuderendes sangfremførelse, men dette er ikke en del af bedømmelsen af den studerende.

Normeret prøvetid: 35 min.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelVoice Work
ModulkodeBAMTP20209
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BA) musikterapi
StudienævnStudienævn for Kunst, Sundhed og Teknologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet