Skriftlig tekstproduktion

2023/2024

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Undervisningen foregår på dansk og fremmedsproget.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet beskæftiger sig med tekstproduktion, dels i form af oversættelse mellem fremmedsproget og dansk, og dels i form af selvstændig tekstproduktion på fremmedsproget. De tekster, der arbejdes med i modulet, omhandler kultur- og samfundsforhold i fremmedsprogsområdet og i Danmark.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Viden om og forståelse af

  • grundprincipper for skriftlig tekstproduktion
  • grundlæggende oversættelsesteori og -metode
  • sprogtypologiske karakteristika ved fremmedsproget
  • sprogtypologiske forskelle mellem fremmedsproget og dansk.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Færdigheder i

  • at oversætte enklere skriftlige tekster mellem fremmedsproget og dansk om emner inden for området kultur- og samfundsforhold i fremmedsprogsområdet og i Danmark i overensstemmelse med fremmedsprogets syntaks, morfologi og leksis

  • at anvende relevante oversættelsesmetoder og -teori i en konkret tekst og med en given målgruppe

  • selvstændigt at producere enklere tekster (fx resumeer og spørgsmålsbesvarelser på baggrund af tekster) på fremmedsproget inden for området kultur- og samfundsforhold i fremmedsprogsområdet og i Danmark i overensstemmelse med fremmedsprogets syntaks, morfologi og leksis

  • at redegøre for trufne valg i relation til oversættelse og egen tekstproduktion.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Kompetencer til

  • at omsætte viden om skriftlig tekstproduktion til praksis
  • at være bevidst om sprogtypologiske forskelle i arbejdet med skriftlig tekstproduktion
  • at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for skriftlig tekstproduktion.

Undervisningsform

Se studieordningen § 17.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnSkriftlig tekstproduktion
Prøveform
Skriftlig
Prøven har form af en eksamensportfolio, som den studerende sammensætter i løbet af kurset i skriftlig tekstproduktion. Portfolioen skal indeholde tre opgavebesvarelser i følgende: oversættelse fra dansk til fremmedsproget, oversættelse fra fremmedsproget til dansk og en fri skriftlig fremstilling på fremmedsproget. Opgavebesvarelserne indeholder desuden redegørelse for trufne valg i relation til oversættelse og egen tekstproduktion samt refleksion over egen læring. Opgaven bedømmes af eksaminator.

Omprøve afholdes efter ovenstående retningslinjer med udgangspunkt i den reviderede portfolio.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelProduction of Written Texts
ModulkodeBAINV204
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogEngelsk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk
StudienævnStudienævn for Internationale og Tværkulturelle Studier
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet