Organisation & Innovation

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Omhandler generel teori om organisation og innovation herunder organisationsstruktur- og kultur og mere specifikt organisering og innovation i enoffentlige sektorkontekst. Herunder væsentlige kendetegn ved den offentlige sektor (fx opbygningen af den offentlige sektor, betydningen af den politiske kontekst) forskellige tilgange til ledelse og ledelsesmæssige tiltag og rammer, som fremmer innovation, og mere specifikt innovation i kontekst af den offentlige sektor (fx organisering af innovation ved hjælp af partnerskab mellem offentlige og organisationer).

Læringsmål

Viden

  • Skal have viden om teori, metoder og praksis omkring software design og udvikling i forbindelse med digital innovation i den offentlige sektor.
  • Skal have viden om teori, metoder og praksis omkring design og programmering af sådanne systemer.
  • Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis i relation til softwareudvikling, som fx principper og metoder til grundlæggende software-design, programmering og test.

Færdigheder

  • Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for organisation og ledelse samt innovation og forandring, både i form af generel organisationsteori og ledelsesparadigmer samt beslutningsprocesser og forskellige tilgange til forandring i relation til innovation og digitaliseringi den offentlige sektor. Det er vigtigt at de studerende efterfølgende kan medvirke til at skabe de optimale organisatoriske rammer for innovation og digitalisering.

Kompetencer

  • Skal gennem indsigt i væsentlige karakteristika ved innovative og teknologibaserede forandringsprojekter kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie-eller arbejdssammenhænge med særligt blik for organisatoriske forhold og politisk kompleksitet. De studerende skal således kunne navigere i administrative systemer og forstå de væsentlige karakteristika der kendetegner organiseringen af-og arbejdet i den offentlige sektor, og som skaber konteksten for, men også påvirkes af, digitalisering og forandrings- og innovationsprojekter.
  • Deres forståelse for, hvordan en offentlig organisation virker og ledes, bidrager til deres kompetence til at samarbejde bredt med mange forskellige aktører og ledelseslag i forbindelse med tværfaglige digitaliserings- og innovationsprojekter

Undervisningsform

Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring.

Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag.

Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har del­taget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Information omkring omfang og forventet arbejdsindsats fremgår af semesterbeskrivelserne som kan ses her

Eksamen

Prøver

Prøvens navnOrganisation & Innovation
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

Ved yderligere information kontakt venligst Studienævnet for Digitalisering

Fakta om modulet

Engelsk titelOrganization & Innovation
ModulkodeBAID2023M2
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BSc) i innovation og digitalisering
StudienævnStudienævn for Politik og Samfund
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Information omkring litteratur m.m. kan ses i moodle