Modulets indhold, forløb og pædagogik
Tema: Innovation i den offentlige sektor
Dette semester introducerer de studerende til organisering og
ledelse af den offentlige sektor, samt til vilkår og muligheder for
at reformere den offentlige sektor gennem innovative tiltag.
Semestret udgør grundlaget for de efterfølgende semestre i den
forstand, at de studerende opnår en generel forståelse for
organisationsteori, hvordan den offentlige sektor er opbygget,
innovation og udvikling af informationsteknologi, samt til
projektarbejdsformen og centrale videnskabsteoretiske
problemstillinger.
Mål og indhold:
Består af
- et grundlæggende metode-kursus der introducerer centrale
videnskabsteoretiske problemstillinger og metoder samt
projektarbejdsformen og PBL.
- et studieprojekt, som omhandler en central problemstilling
inden for semestrets tema (offentlig innovation). Projektet skal
omfatte interaktion med praksis og skal være baseret på anvendelse
af de metoder, der undervises i i (a) og den teori, der er omfattet
af modul 2 og 3.
Læringsmål
Viden
- Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for
semesterets tema ’offentlig innovation’. Det gælder en generel
viden om offentlig innovation, men også de forskellige tilgange til
innovation og forandring, som anvendes inden for væsentlige
sektorer og områder inden for især den offentlige sektor, som fx
sundheds- og plejesektoren. Det er vigtigt at de studerende
efterfølgende kan medvirke til at skabe de optimale rammer for
innovation og digitalisering
- Skal kunne forstå og reflektere over viden dvs. teorier,
metoder og praksis inden for semesterets tema ’offentlige
innovation’. Dette indebærer fx, at studerende kan forholde sig til
og reflektere over forskellige tilgange til offentlig
innovation
Færdigheder
- Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes kompetencer vedr.
anvendelse af videnskabelige metoder og redskaber. Herunder har
kendskab til og kan reflektere over PBL som læringsform via
projektarbejde i praksis og via metodekurset. De studerende skal
evne at afgrænse en problemstilling og udarbejde en
problemformulering i fælleskab herunder forklare hvilke elementer,
der indgår i et studenterstyret projektarbejde.
- Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes evner til at
formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller i
forbindelse med både interne faglige diskussioner, kommunikation
med vejleder, kommunikation med eksterne partnere, og
rapportskrivning og formidling af projektets resultater.
Kompetencer
- Gennem projektarbejdet trænes de studerende i at kunne håndtere
komplekse og udviklingsorienterede situationer.
- Gennem projektarbejdet styrkes de studerendes evne til
selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en
professionel tilgang.
- Som en del af projektarbejdet skal de studerende kunne
identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, fx i
forbindelse med at gennemføre litteraturstudier eller undersøgelser
for at kunne afdække den problemstilling, der arbejdes med i
projektet.
Undervisningsform
Projektarbejdet er brudt op i en række eksplicitte faser med
veldefinerede arbejdsprodukter som evalueres af vejleder. De
enkelte grupper modtager endvidere kontinuerlig feedback på deres
arbejdsproces, og der er stort fokus på at de studerende lærer at
indgå i og styre projekter. Metodekurset synkroniseres med
projektarbejdet i den forstand, at de studerende før
projektopstart, og ved opstart af de enkelte faser undervises i
emner, som er særligt relevante for næste projektfase.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Modul 4: Semesterprojekt: Offentlig innovation |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |