Modul 18: Organisation og ledelse 5: Offentlig budgetlægning og økonomistyring.

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Tema: IT og styring
Dette semester fokuserer på udvikling og anvendelse af IT som et styringsredskab, der understøtter ledelse og effektivisering af den offentlige sektor.

På 5. semester er der mulighed for udlandsophold på grundlag af en individuel vurdering af mulighederne for forhåndsmerit.  

Mål og indhold:

Omhandler modeller for offentlig budgetlægning og økonomistyring på alle niveauer i den offentlige sektor. 

Læringsmål

Viden

  • Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for ”offentlig budgetlægning og økonomistyring” i form af teoretisk og praktisk indsigt i budgetlægning, udgiftspolitik og økonomistyring på alle niveauer i den offentlige sektor
  • Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis relateret til offentlig budgetlægning og økonomistyring, herunder fx de politiske og administrative rammevilkår som disse processer skaber for digitalisering og reform arbejde

Færdigheder

  • Skal kunne analysere budget- og økonomistyringsmæssige problemstillinger i den offentlige forvaltning
  • Skal kunne formidle analyser og problemstillinger i relation til offentlig budgetlægning og økonomistyring

Kompetencer

  • Skal kunne håndtere den både tekniske, organisatoriske og politiske kompleksitet der er forbundet med budgetlægning og økonomistyring i det offentlige

Undervisningsform

Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring.

Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning. Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til international forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler inden for dette fag.

Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModul 18: Organisation og ledelse 5: Offentlig budgetlægning og økonomistyring.
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 18: Organisation and Management 5: Public Budgeting and Financial Management
ModulkodeBAID202018
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Politik og Samfund
InstitutInstitut for Politik og Samfund
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet