Strafferet og straffeproces

2023/2024

Modulets indhold, forløb og pædagogik

De studerende skal opnå grundige, grundlæggende færdigheder i strafferet og straffeproces og kunne anvende disse på konkrete problemstillinger. De skal endvidere have forståelse for sanktionssystemet og for strafferettens og straffeprocessens placering i samfundet. Straffeteorier, strafferetlig lovanvendelse, straffrihedsgrundene, tilregnelse, forsøg og medvirken samt international strafferet. Udvalgte dele fra strafferettens specielle del herunder forbrydelser mod liv og legeme, mod den seksuelle selvbestemmelse, berigelsesforbrydelserne og forbrydelser knyttet til den digitale verden.

Læringsmål

Viden

  • Formål med at kriminalisere en given adfærd
  • De strafferetlige reglers opbygning
  • De grundlæggende ansvarsbetingelser, herunder legalitetsprincippet
  • Forsøg, medvirken, tilregnelse, tilregnelighed, forældelse og straffrihedsgrundene
  • Virksomhedsansvar
  • Udstrækningen af dansk straffemyndighed samt anvendelsen af reglerne i tid
  • De strafferetlige sanktioner og principper for straffastsættelse
  • Udvalgte dele af straffelovens specielle del (de enkelte forbrydelser), herunder også forbrydelser i den digitale verden
  • Grundlæggende straffeprocessuelle regler og principper
  • De straffeprocessuelle reglers formål og funktion
  • Reglerne om tvangsindgreb, herunder tvangsindgreb i den digitale verden, tiltalefrafald og tiltalerejsning

Færdigheder

  • Fortolke straffebestemmelser med inddragelse af alle de retskilder, som er relevante for den pågældende bestemmelse
  • Anvende straffelovens almindelige del
  • Redegøre for og reflektere over de grundlæggende betingelser for strafferetligt ansvar og de strafprocessuelle principper
  • Afgøre hvilke straffebestemmelser, der skal anvendes

Kompetencer

  • Kvalificere og identificere straffeprocessuelle problemer
  • Finde/søge information, forholde sig kritisk og selvstændigt til strafferetten og strafferettens anvendelse på nye fænomener og teknologier, og sætte strafferetten i en bredere samfundsmæssig kontekst 
  • Anvende de almindelige bestemmelser på enhver straffebestemmelse
  • Formulere sig klart og velstruktureret om strafferetlige spørgsmål
  • Anvende korrekt strafferetlig terminologi

Undervisningsform

  • Forelæsninger
  • Holdundervisning

Omfang og forventet arbejdsindsats

  • 270 timer

Eksamen

Prøver

Prøvens navnStrafferet og straffeproces
Prøveform
Skriftlig
4 timers eksamen
ECTS10
Tilladte hjælpemidler• Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen: Alle
• Internetadgang: Ingen
• Der må kun medbringes én elektronisk enhed til eksamen (fx én bærbar computer eller én tablet i alt)
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelCriminal Law and Criminal Procedure
ModulkodeBA-JU-22-5
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BA) i jura
StudienævnJuridisk Studienævn
InstitutJuridisk Institut
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Litteratur

Den præcise angivelse af pensum fremgår af lektionsoversigten i faget.

OBS litteratur er først endelig 3 uger før semesterstart!

  • Jørn Vestergaard: Strafferetlige sanktioner, Gjellerups Forlag, seneste udgave
  • Jørn Vestergaard: Straffeproces – grundtræk af dansk strafferetspleje, Gjellerup/Gads forlag. , seneste udgave
  • Jørn Vestergaard m.fl.: Forbrydelser og andre strafbare forhold, forlaget Gjellerup, seneste udgave
  • Lars Bo Langsted: Waaben Strafferettens almindelige del – ansvarslæren, Karnov Group, seneste udgave
  • Kompendium om det grønlandske strafferetssystem (ca. 25 sider – kommer på Moodle)