Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Modulet bygger på viden opnået i 1.- 3. semester.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal have viden og kunne forstå specialiseringens emner på
højeste internationale niveau
- Skal være i stand til kritisk at vurdere viden og kunne
identificere nye videnskabelige problemstillinger inden for
specialiseringens område
- Skal forstå vilkårene for specialiseringens forskningsområde,
herunder forskningsetik
Færdigheder
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal selvstændigt kunne forklare valg af videnskabelige
teoretiske og/eller eksperimentelle metoder
- Skal kunne anvende et bredt spektrum
af ingeniørvidenskabelige metoder til forskning og udvikling
samt bidrage med ny viden
- Skal kunne kommunikere projektarbejdet på en klar og
systematisk måde til såvel fagfæller som til
offentligheden
- Skal selvstændigt og kritisk kunne udvælge og inddrage relevant
litteratur, relevante eksperimenter eller relevante data
Kompetencer
Studerende, der har gennemført modulet:
- Skal kunne udarbejde et projekt omfattende en eksperimentel,
empirisk og/eller teoretisk undersøgelse af en eller flere
problemstillinger
- Skal evne at vurdere, vælge og omsætte akademiske kundskaber,
færdigheder og videnskabelige teorier, metoder og redskaber til på
et videnskabeligt grundlag at opstille relevante nye
analyse-løsningsmodeller samt kunne begrunde sine valg
- Skal selvstændigt og med professionel og videnskabelig tilgang
kunne indgå i en dialog med fagfæller og professionelle
interessenter i forhold til kandidatuddannelsens faglighed
- Skal kunne give en selvstændig og kritisk bedømmelse
af de valgte teorier og metoder såvel som af gennemførte
analyser, opnåede resultater og dragne konklusioner
Undervisningsform
Projektarbejde med vejledning, eventuelt suppleret med
laboratorieforsøg m.m.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 30 ECTS svarende til
900 timers studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Kandidatspeciale |
Prøveform | Speciale/afgangsprojekt
Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og projektrapport.
Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk.* Hvis
projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk.**
Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider.
Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
* Eller et andet fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse)
** Studienævnet kan dispensere herfra |
ECTS | 30 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |