Hensigten er at tilvejebringe en grundig indføring i boligforhold og boligmarked, samt boligpolitik først og fremmest i Danmark, men også̊ i et internationalt perspektiv. Kurset skal kvalificere den studerende til at forstå̊, hvordan boligmarkedet fungerer og hvilke former for regulering, som påvirker forholdene på de forskellige delmarkeder: hhv. markederne for ejer-, private leje-, almene og andelsboliger. Kurset skal desuden gøre de studerende i stand til at analysere og diskutere, delmarkedernes karakteristika og dynamikker herunder forskelle, ligheder og relationer imellem dem, samt diskutere boligpolitiske greb, historiske, aktuelle såvel som potentielle. Endelig skal kurset sætte de studerende i stand til at diskutere og problematisere en række af de mest aktuelle boligrelaterede tematikker og problematikker.
Kurset skal give de studerende en indføring i boligmarkedets aktuelle efterspørgselssideefterspørgsels- og udbudsside i et historisk og europæisk perspektiv. Der vil være et fokus på, hvordan den samfundsøkonomiske udvikling og den førte boligpolitik påvirker befolkningens boligforhold og boligøkonomi og dermed borgernes adgang til at få en bolig, boligudgifternes størrelse samt boligens kvalitet. De enkelte boligsektorers rolle i Danmark, samspillet mellem dem og udviklingen i deres rammebetingelser vil blive belyst. Endelig berører kurset en række konkrete boligrelaterede tematikker såsom bæredygtighed og FN’s Verdensmål, regionale og lokale forskelle på boligmarkedet, boligpræferencer, betydningen af stigende mangfoldighed i byer og boligområder, segregation og forskellige former for indsatser for at forbedre boliger og boligområder, herunder boligsociale helhedsplaner og områdeløft.
Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Kurset består af forelæsninger, herunder diskussioner i gruppe og plenum samt af en række ekskursioner, hvor de studerende møder forskellige aktører på det danske boligmarked og diskuterer relevante problematikker med disse. Ekskursionerne giver indblik i forskellige aktørers perspektiver, giver de studerende kendskab til mulige fremtidige arbejdspladser, giver motivation for læring gennem kendskab til feltet, samt giver basis for et eksternt samarbejde både under ekskursionerne og i de videre diskussioner under forelæsningerne, hvor de eksterne aktørers perspektiver løbende trækkes frem.
Kursusmodulets omfang er 10 ECTS svarende til 300 timers studieindsats.
Prøvens navn | Boligforhold, boligmarked og boligpolitik |
Prøveform | Mundtlig
Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med
udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende
karakterskala med intern censur. |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Housing Conditions, Housing Market, and Housing policy |
Modulkode | B-BBB-K1-4 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København |
Modulansvarlig |
Uddannelsesejer | Cand.soc. i by, bolig og bosætning |
Studienævn | Studienævn for Byggeri, By og Miljø |
Institut | Institut for Byggeri, By og Miljø |
Fakultet | Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet |