Byrummets formgivning III- B: Landskab og bygning

2023/2024

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger videre på faglig viden, færdigheder og kompetencer indenfor arkitektur-, urban design- og ingeniørområdet svarende til gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1.- 5. semester.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Kursusmodulet har til formål at introducere de studerende til arbejdet med landskabet og dettes indflydelse på det byggede miljø. I kursusmodulet skal de studerende formgive rum til ophold med et enkelt og præcist program i et karakteristisk landskab. Som præmis for arbejdet med landskab og bygning introducerer modulet til landskabstekniske forhold såsom landskabstyper, landskabselementer og beplantning samt indføring i relevante digitale værktøjer.

Læringsmål

Viden

  • Skal have grundlæggende viden om dansk landskabsarkitektur.
  • Skal have viden om landskabets potentialer og karakteristika, samt viden om landskabstekniske forhold, der danner og giver karakter til et  landskab.
  • Skal have viden om metoder, teorier og værktøjer til bygnings- og landskabsdesign.

Færdigheder

  • Skal kunne analysere et landskab ved brug af relevante metoder og teorier samt anvende et landskabs potentialer og karakteristika i udviklingen af et designforslag.
  • Skal kunne forstå og optimere forholdet imellem det byggede og dets landskabelige omgivelser.
  • Skal kunne anvende rumlige både analoge og digitale modelleringsteknikker til formgenerering.

Kompetencer

  • Skal kunne reflektere over arkitektonisk formgivning i en landskabelig kontekst.
  • Skal kunne reflektere over et landskabs æstetiske og tekniske forhold til brug i designprocessen.

Undervisningsform

Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i studieordningens § 17

Eksamen

Prøver

Prøvens navnByrummets formgivning III- B: Landskab og bygning
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelDesigning Urban Spaces III-B: Landscape and Building
ModulkodeAODAUB6K202
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

UddannelsesejerBachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design)
StudienævnStudienævn for Arkitektur og Design
InstitutInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
FakultetDet Teknisk Fakultet for IT og Design