Introduktion til dataintensive digitale metoder i humanistiske projekter

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Dette valgfag består af en kombination af forelæsninger/øvelsestimer, videoøvelser, online sessioner samt en workshop, hvor de studerende kan give sig i kast med et selvvalgt projekt. 

Digital opslagstavle: relater digital humaniora til dit fag

Inden de studerende møder ind til den første forelæsning, skal de bidrage med tanker om relevansen af digital humaniora for deres eget fag. Disse bidrag vil blive brugt som input til at forberede den første forelæsning og få et overblik over gruppen af studerende. Det kan f.eks. handle om, hvilken empiri de finder relevant, og hvilke spørgsmål de mener besvares bedst ved at inddrage dataintensive digitale metoder.

Læringsmål

Viden

  • digitale metoder, algoritmer og værktøjer til indsamling og -analyse af tekst, billeder og (sociale) netværk
  • videnskabsteoretiske positioner med relevans for dataintensiv videnproduktion i en humanistisk kontekst
  • gængse begreber der bruges til at beskrive og debattere det digitale og dataficerede samfund.

Færdigheder

  • anvende digitale værktøjer til indsamling og -analyse af tekster, billeder og netværksdata i en problembaseret kontekst
  • demonstrere antagelser og bias i de teknikker, der anvendes i et konkret digitalt metodeprojekt 
  • identificere relevante etiske udfordringer i et konkret digitalt metodeprojekt.

Kompetencer

  • formulere en problemstilling og designe en protokol, hvori dataintensive, digitale metoder indgår i undersøgelsen af denne problemstilling
  • argumentere for de valg, der er truffet i et digitalt metodeprojekt
  • kritisk vurdere relevansen af dataintensive og algoritmiske metoder i humanistiske projekter
  • kritisk vurdere nødvendige rammer og ressourcer for et digitalt metodeprojekt og diskutere disse i tilrettelæggelsen af et gennemførbart projektforløb.

Undervisningsform

Undervisning vil være en kombination af forelæsninger og workshops.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnIntroduktion til dataintensive digitale metoder i humanistiske projekter
Prøveform
Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Prøven kan bestås ved tilfredsstillende aktiv deltagelse i undervisningen, herunder fremmøde, deltagelse i den afsluttende workshop samt indløsning af følgende tre former for opgaver:

a) Konkrete øvelser introduceret i forbindelse med videoer og troubleshooting,
b) Blogindlæg og online dialog relateret til de tre feedforward sessioner,
c) Protokol i forbindelse med projektforberedelse samt deltagelse i.

Reeksamen: Prøven har form af en 72 timers bunden hjemmeopgave, hvor den studerende besvarer opgaver inden for modulets fagområde. Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må højst være 8 sider og besvares individuelt. Opgaven bedømmes alene af eksaminator.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelIntroduction to Data-Intensive Digital Methods in Humanistic Projects
ModulkodeBADATAINT22
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg, Campus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Læring, IT og Organisation (LIO)
InstitutInstitut for Kultur og Læring
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet