Modul 1: Investeringsrådgivning

2022/2023

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulets formål er at sikre en grundig viden om en lang række finansielle aktiver, som baggrund for rådgivning af forskellige kundegrupper.

Der tilstræbes en forståelse af risikobegrebet og afkastbegrebet og disses sammenhænge og kobling til prisfastsættelse på finansielle aktiver. Udenlandske finansielle aktiver og valutakursproblemstillinger indgår.

 

I modulet inddrages strategiske overvejelser vedrørende finansiel virksomhed, samt overordnede metodiske/faglige overvejelser.

Læringsmål

Viden

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Kunne redegøre for risikobegrebet ved finansielle investeringer
  • Kunne redegøre for varighedsbegrebet
  • Kunne redegøre for de mest almindelige finansielle aktiver, eksempelvis aktier, obligationer, investeringsbeviser, forsikringsporteføljer.
  • Kunne redegøre for de mest udbredte finansielle instrumenter, eksempelvis swaps, futures, optioner og forsikringer.
  • Kunne redegøre for forskellige porteføljeteorier for både åbne og båndlagte porteføljer.
  • Ud fra forskellige kriterier kunne perspektivere finansielle institutioners produkt- og kundeunivers.
  • Demonstrere forståelse af låneprocessen.
  • Demonstrere forståelse af de nævnte teorier og metoder og skal kunne reflektere over og vurdere disse teorier og metoders relevans i forbindelse med rådgivningsopgaver.

Færdigheder

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Kunne likviditetsstyre kundeporteføljer.
  • Kunne formidle viden og sammenhænge inden for modulets fagområde, således at perspektiverne ved et givet valg fremstår klare.
  • Demonstrerer overblik over og forståelse af kundevurderingsprocessen og evne til kundevurdering ud fra finansielle kriterier.

Kompetencer

Ved modulets afslutning forventes den studerende at:

  • Kunne vurdere validiteten af udsagn om finansielle aktivers risiko og afkast i forbindelse med rådgivning af forskellige kundegrupper om aktivsammensætning og finansiering.
  • Kunne deltage i et fagligt samarbejde med fagfæller og specialister i forbindelse med identifikation, analyse og vurdering af investeringsalternativer.
  • Kunne identificere egne læringsbehov i forbindelse med at skabe sig et overblik over, hvordan finansielle risici påvirker finansielle beslutninger samt balance- og resultatopgørelse.

Undervisningsform

Modulet indeholder forelæsninger og opgaveløsning og foregår på dansk

Omfang og forventet arbejdsindsats

Der undervises 1 – 2 gange pr. måned fra kl. 9 - 18. Det kræver en betydelig forberedelsesindsats i form af læsning af pensum og opgaveløsning.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnInvesteringsrådgivning
Prøveform
Skriftlig
4-timers skriftlig eksamen.
Nærmere detaljer om formkrav, aflevering, eksamen mm. gøres tilgængeligt i modulets Moodle-rum.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Yderligere informationer

STUDIESEKRETÆR (ved praktiske spørgsmål)

Bente Christiansen
Tlf. 9940 8003
Mail: bentec@business.aau.dk

KOORDINATOR (ved faglige spørgsmål)

Seniorrådgiver Lars Krull
Tlf. 9940 2705
Mail: krull@business.aau.dk

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 1: Investment Consulting
ModulkodeSRE580031S
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedAnden placering
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for MBA og HD
InstitutAalborg University Business School
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet