Som leder eller medarbejder træffer du hver dag et stort antal beslutninger, men når det skal gå hurtigt, kan selv de bedste af os træffe ubevidst irrationelle beslutninger, der kan reflektere negativt på os selv, vores medarbejdere eller vores organisation. Det skyldes, at vi i en kompleks og krævende hverdag oftere bruger bias og simple tommelfingerregler til hurtigt at vurdere en situation, og disse kan lede os til at tage mangelfulde eller ulogiske beslutninger.
Målet med dette kursus er med afsæt i behavioural science, nudging og valgarkitektur til at undersøge og optimere egne og organisationens beslutningsprocesser. De temaer vi udforsker, vil hjælpe dig til at træffe bedre beslutninger både professionelt og privat.
Gennem casestudier, øvelser og diskussioner lærer du, hvorfor og i hvilke kontekst vi træffer suboptimale beslutninger, hvordan du kan korrigere dem, og hvordan du i sidste ende kan bane vejen for bedre og mere effektive beslutninger for din organisation.
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:
Kurset er interaktivt og bygget op omkring teori, cases og refleksion over din beslutningskompetence. Alle moduldage vil i høj grad være interaktiv, hvor oplæg og gennemgang af teori mikses med videoer og individuelle øvelser og gruppeøvelser.
Praktiske øvelser er i fokus, fordi emnet kræver, at du arbejder med dine egne fejlslutninger i praksis for at synliggøre dem. Det giver dig samtidig en fornemmelse af de situationer, hvor dine og andres fejlslutninger skaber utilsigtede eller negative konsekvenser. Øvelserne illustrerer betydningen af de gennemgåede fejlslutninger.
Første undervisningsdag er en enkeltstående dag, mens modul 2-3 og 4-5 afholdes i to efterfølgende dage. Undervisningen er på dansk, men du skal regne med at noget af undervisningsmaterialet samt case-studier vil være på engelsk. Mellem modulerne skal du arbejde med opgaver i egen praksis.
6 ECTS-point svarende til ca. 140 arbejdstimer
Prøvens navn | Individuelle beslutninger |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Eksamen er en individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig
opgave på maksimalt 15 sider. Opgaven skal tage udgangspunkt i
modulets begreber og kan være casebaseret. Der afsættes 30 minutter
til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af
det skriftlige produkt og den mundlige prøve. |
ECTS | 6 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Engelsk: Individual Decision Making |
Modulkode | SMG1400BE2 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår og Forår
|
ECTS | 6 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig | |
Censornorm | To timer pr. skriftlig oplæg inkl. eksamination. |
Studienævn | Studienævn for Masteruddannelsen i Offentlig Ledelse (MPG) |
Institut | Institut for Politik og Samfund |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |