Anbefalede faglige forudsætninger for at
deltage i modulet
Modulet bygger på viden opnået i modulerne Energisystemers
grundlæggende fysik og opbygning samt mekaniske grundfag eller
tilsvarende.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
- Have viden om hvordan offshore omgivelse og andre processer
påvirker materialers egenskaber
- Have viden og forståelse for laster fra bølger, strømninger og
vind
- Have viden og forståelse for modellering af laster fra bølger,
strømninger og vind
- Have forståelse for forskellige aktueringsformer, herunder
elektriske og hydrauliske aktueringssystemer
- Have forståelse for modellering, og nødvendigheden heraf, af
hydrauliske systemer
- Have forståelse for metoder til og valg af hydrauliske
aktuatorer, sensorer, teknologier og interfacing imellem
teknologier
Færdigheder
- Kunne beregne designgivende laster som følge af bølger,
strømninger og vind i forhold til eksisterende standarder
- Kunne beregne kræfter på emner, der udsættes for bølge-, strøm-
og vindlaster
- Kunne modellere og analysere hydrauliske systemer
- Kunne vurdere forskellige teknologiers egnethed til en given
applikation
- Kunne anvende ideer, principper og metoder til valg og
interfacing af sensorer og aktuatorer
Kompetencer
- Kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i forbindelse
med offshore teknik og hydrauliske systemer
- Selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde
med en professionel tilgang inden for offshore teknik og
hydraulik
- Kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring
inden for offshoreteknik og hydraulik
Undervisningsform
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige,
problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra
følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder
og faglig refleksion:
- forelæsninger
- klasseundervisning
- projektarbejde
- workshops
- opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- digital læring på forskellig vis, fx flipped class-room,
blended learning, game eller quiz
- lærerfeedback
- faglig refleksion
- porteføljearbejde
- laboratoriearbejde
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 5 ECTS svarende til 150 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Offshore teknologi og hydraulik |
Prøveform | Mundtlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |