Praktikken afvikles i sidste del af 6. semester og første del af 7. semester. Det konkrete tidspunkt for opstart af praktikken meddeles særskilt.
For praktikforløbet er der ud over semesterkoordinatoren udnævnt en praktikkoordinator fra uddannelsen (kan dog være identisk med semesterkoordinatoren) samt en praktikvejleder fra virksomheden.
Praktikkoordinatoren er behjælpelig med at finde relevant praktikvirksomhed indenfor det maritime område, men det er den studerende selv, der skal kontakte virksomheden. Dog skal den studerende aftale med praktikkoordinatoren, hvilke virksomheder der kontaktes. Praktikken kan foregå i Danmark eller i udlandet.
Virksomheden skal, som en væsentlig del af sit virke, udbyde produkter og/eller ingeniørfaglige serviceydelser specifikt målrettet de maritime erhverv og med væsentlig inddragelse af specifikt maritime krav og ønsker. Virksomheden skal endvidere i det daglige virke inddrage ikke-trivielle discipliner relateret til de i uddannelsen i øvrigt omfattede ingeniørfagligheder.
Praktikstedet skal godkendes af universitetet, hvorefter der i samarbejde med praktikvirksomheden udarbejdes en praktikaftale, der indgås mellem virksomheden, praktikanten og studienævnet.
Den studerende skal ved opstart sikre, at der er en beskrivelse af praktikken, der kan godkendes af praktikkoordinatoren. Eventuelt skal der også udarbejdes en fortrolighedserklæring og/eller copyrighterklæring i forbindelse med praktikforløbet. Desuden skal den studerende aftale startdato og sted med virksomheden.
Under praktikperioden tager den studerende initiativ til at sikre en kontinuerlig kontakt med praktikvejlederen. Desuden skal den studerende føre dagbog om det daglige arbejde, der udføres.
Midt i praktikforløbet mødes praktikkoordinatoren med den studerende for at evaluere det hidtidige forløb.
Efter endt praktik udarbejdes en praktikrapport, hvoraf et eksemplar afleveres til virksomheden. Praktikrapporten udarbejdes efter samme retningslinjer som en projektrapport og skal indeholde:
Da det er et 30 ECTS forløb forventes der en arbejdsbyrde på 900 timer for den studerende.
Prøvens navn | Diplomingeniørpraktik |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Ekstern mundtlig prøve samt evaluering af praktikken i henhold til
retningslinjer for diplomingeniørpraktik.
Evalueringen foretages af den studerendes praktikvejleder (eksaminator) og den eksterne censor samt om muligt med deltagelse af virksomhedsvejleder. Selve bedømmelsen foregår dog alene mellem eksaminator og censor. Grundlaget for eksaminationen er praktikrapporten og dagbogen og afholdes efter reglerne for prøve i projektenheder i henhold til eksamensordning. |
ECTS | 30 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Internship for Bachelors of Engineering |
Modulkode | M-MTK-DM6-1 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 30 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Mekanik og Fysik |
Institut | Institut for Materialer og Produktion |
Fakultet | Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet |