Indhold
Alle former for socialt arbejde og social politik handler om at løse situationer, hvor der er opstået menneskelig nød, fattigdom, marginalisering, funktionshæmninger, diskrimination eller ensomhed. Når en tilstand af menneskelig nød gøres til et anliggende for kollektiv handling fra staten eller civilsamfundet bliver det til et spørgsmål om social retfærdighed. Hvis det ikke gøres til et anliggende for kollektiv handling, hvem skal så? Social retfærdighed handler om hvad der er de nødvendige forudsætninger for menneskers trivsel og selvudfoldelse og hvem der har ansvar for at handle når disse forudsætninger ikke er tilstede.
Når vi skal afgøre om en social intervention eller ydelse er retfærdig må vi derfor forsøge at besvare nogle grundlæggende og meget vanskelig spørgsmål:
Hvorfor er denne tilstand en tilstand af nød? Historisk har tilstande som sorg, misbrug eller sindssyge ikke været opfattet som tilstande der lå uden for det en menneske måtte acceptere som normalt i sit liv. Ensomhed er ved at blive forvandlet til en tilstand af nød. INCEL bevægelsen vil gerne definere ufrivilligt cølibat som en tilstand af menneskelig ød. Hvornår er noget nød?
Hvorfor kræver denne tilstand på kollektiv handling? Hvorfor er en individuel tilstand af nød noget der kræver kollektiv handling – altså hvornår er den et socialt problem? Er det når tilstand er et problem for den enkelte eller når den enkeltes nød bliver til et problem for kollektivet. Skal løsningen på problemet rette sig mod det enkelte menneskes nød – sorg orlov, kontanthjælp – eller det problem nøden giver fællesskabet – ghetto pakke, kontanthjælpsloft, ulighed?
Hvorfor kan fællesskabet gøre krav på andres ressourcer for at fjerne social nød? Hvordan kan man retfærdiggøre omfordeling og positiv særbehandlinger? Hvis fællesskaber skal tage ansvar for menneskelig nød er det så begrundet i menneskelig medfølelse, menneskelige grundrettigheder, solidaritet eller retfærdige procedure for fordeling af goder? Hvad er det acceptable niveau af ulighed og nød. Hvad er det acceptable niveau af omfordeling og lighed? Og hvis det ikke er fællesskaber der skal handle er det så enten familien, markedet eller den nødlidende selv der skal handler?
Kurset afsøger disse spørgsmål gennem en række af forelæsninger, hvor der ved hver enkelt kursus gang indgår et sæt af teoretiske tekster, en eller to empirisk tekster der adresserer de teoretiske spørgsmål i en konkret, praktisk sammenhæng inden for området socialt arbejde, social politik, ulighed, og inklusion. Der vil også hver gang indgå en case som skal diskuteres og analyseres som en del af kursusgangen.
Undervisningen kombinerer forelæsninger, gruppediskussioner og analyser af konkrete empiriske cases med udgangspunkt i teorier om social retfærdighed.
Prøvens navn | Social Retfærdighed |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Social Justice |
Modulkode | KASOA20225N |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København, Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |