Indhold
Tesen bag valgfaget er, at mange af nutidens sociale problemer må
anskues som sociale patologier, dvs. som resultater af bredere
samfundsmæssige fejludviklinger, der principielt rammer os alle,
men i særlig grad mennesker, som i forvejen er sårbare og har en
lav tærskel overfor belastninger.
I valgfaget introduceres til en række sociologiske teorier om krav og belastninger i den moderne præstationskultur, som bidrager til at forklare fremkomsten af nye typer af sociale problemer, herunder stress, ensomhed og mentale helbredsproblemer, som ikke mindst rammer unge. Endvidere tematiseres de individuelle konsekvenser af bevægelsen fra velfærdsstat til konkurrencestat. Omfattende samfundsforandringer har medført forandringer i velfærdsstatens menneskesyn, som finder vej ind i samfundets institutioner. Indsigt i, hvordan forandringer i samfundet genererer nye typer af sociale problemer og præger tankegangene i det sociale arbejdes institutioner, er afgørende for, at man kan forholde sig refleksivt til feltet og bidrage til dets teoretiske og praktiske udvikling.
Vi lever i dag i et senmoderne samfund, som i sociologien har fået mange forskellige betegnelser. Ulrick Beck taler om risikosamfundet, Zygmunt Bauman om det flydende moderne, Richard Sennett om den ny kapitalismes kultur og Hartmut Rosa om social acceleration og fremmedgørelse. Fælles for dem alle er, at de interesserer sig for modernitetens forandringer og for de nye typer af menneskelig lidelse, der præger nutidens individualiserede, differentierede og globaliserede samfund. Her supplerer de mere socialfilosofiske teorier, der stiller skarpt på ”autenticitetskulturens forvrængninger” (Charles Taylor), på den ”lidelse under ubestemthed” (Axel Honneth) og den ”udmattelse af selvet” (Alain Ehrenberg), som finder sted i det nuværende samfund.
Alle de nævnte teorier står centralt i kurset. Herudover trækkes der på Ove Kaj Pedersens analyser af konkurrencestaten og på min egen nyeste bog Selvets kultur – en kritik af individsamfundets menneskesyn og fornuft.
Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter.
PBL er den overordnede læringsform, hvilket tydeliggøres inden for de enkelte læringsmål.
Prøvens navn | Sociale patologier og socialt arbejde |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning |
Engelsk titel | Social Pathologies and Social Work |
Modulkode | KASOA20204M |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København, Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævn for Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet |