Hvordan kan socialt arbejde kvalificeres gennem ny viden? Praksisforskning, dialogisk vidensproduktion og forskningsbaseret refleksion

2022/2023

Forudsætninger for deltagelse i modulet

Det forudsættes, at modulerne 'Socialt Arbejdes Felt' og 'Det Sociale Arbejdes Aktører og Organisationer' er bestået.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Mål
Kurset sætter fokus på hvordan ny viden kan indoptages, anvendes og bidrage til at kvalificere socialt arbejde. Donald Schöns arbejde fra 1980erne var centralt for kritikken af at basere socialt arbejde på teknisk rationel viden. I de senere år har ønsket om at udvikle evidensbaseret politik og praksis på det sociale arbejdes felt været medvirkende til igen at rejse en ophedet diskussion om hvilket vidensgrundlag socialt arbejde skal have. Men hvis den teknisk-rationelle viden er utilstrækkelig, hvad så? Kurset vil give de studerende indsigt i en aktuel udvikling med fokus på vidensmægling og dialogisk vidensproduktion mellem forskning og praksis. Kurset beskæftiger sig især med en form for viden som tager udgangspunkt i de faktiske problemer, der gør sig gældende i praksis, som inddrager praktikernes perspektiv og deres viden i oparbejdelsen af ny viden og dermed nye handlemuligheder i praksis. Kurset vil knytte diskussioner om praksisforskning, aktionsforskning, praktikerforskning, interventionsforskning, etnografisk tilgang og forskningsinformeret refleksion som alternative veje til forbedret praksis i socialt arbejde. Kurset diskuterer desuden måder at skabe dialog mellem borgeres perspektiv og viden og praktikeres faglighed og perspektiv.

Læringsmål

Viden

  • Forskellige tilgange til praksisforskning
  • Hvordan viden kan indoptages, anvendes og kvalificere socialt arbejde
  • Har viden om problemorienterede elementer i PBL på et avanceret niveau (Link til  PBL)

Færdigheder

  • At foretage analyser af socialt arbejdes praksis produceret ved hjælp af praksisforskning
  • At reflektere over, identificere og argumentere for anvendelse af praksisforskning og forskningsbaseret viden i socialt arbejde
  • Kan analysere konkrete former for socialt arbejde ud fra en PBL orientering på et udfoldet niveau

Kompetencer

  • At undersøge og analysere praksis i socialt arbejde ved hjælp af praksisforskning og forskning-praksissamarbejde
  • At forbinde viden om praksis med at gennemføre vidensbaseret udvikling/forandring i egen eller anden organisation og/eller bidrage til faglig udvikling
  • At tilegne sig og kritisk vurdere eksisterende undersøgelser og forskning baseret på praksisforskning samt formidle forskning på det sociale arbejdes felt
  • Kan reflektere over egen læring og faglige udvikling på et avanceret niveau (Link til  Portfolio )

Undervisningsform

Undervisningen består af forskningsbaserede forelæsninger, casearbejde, klyngeseminarer og diskussioner, kombineret med forskellige former for studenteraktiviteter. 

PBL er den overordnede læringsform, hvilket tydeliggøres inden for de enkelte læringsmål.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnHvordan kan socialt arbejde kvalificeres gennem ny viden? Praksisforskning, dialogisk vidensproduktion og forskningsbaseret refleksion
Prøveform
Skriftlig
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelHow Can Social Work Be Improved through New Knowledge? Practice Research, Dialogical Knowledge Production and Research Based Reflection
ModulkodeKASOA20204H
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København, Campus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet