Transnationalt socialt arbejde - udsatte migranter indenfor menneskehandel og prostitution

2022/2023

Forudsætninger for deltagelse i modulet

Det forudsættes, at modul 1 og modul 2 er bestået

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Indhold
Hvad er menneskehandel? Hvad er prostitution? Kurset undersøger, hvordan vi videnskabeligt kan studere menneskehandel og prostitution ved kritisk at undersøge: (1) spændingsfeltet mellem hvorledes der kan tages højde for forholdet mellem ’hvad prostitution og menneskehandel er’ (ontologisk) og (2) ’hvilke prostitutions- og menneskehandelsrepræsentationer der eksisterer’, samt hvorledes forskellige sociale aktører indenfor det socialpolitiske og sociale arbejdes område både hjælper, men også regulerer mennesker der sælger sex og/eller migranter der er blevet identificeret som ofre for menneskehandel. Gennem en række teoretiske greb blandt andet hentet fra socialt arbejde, feministiske studier, migrationsstudier og sociologien tilbyder kurset analytiske redskaber, som kan anvendes i analysearbejdet af, hvorledes det sociale arbejde etableres gennem forskellige sociale aktørers arbejde med ofre og klienter, samt de konsekvenser det kan få for mennesker, der sælger sex og/eller som er blevet defineret som ofre for menneskehandel. Således sætter dette kursus fokus på national og transnational politik, styring og praksisser i det sociale arbejde indenfor prostitution og menneskehandel. Gennem hele kurset anvendes der empiriske eksempler fra praksis.

Mål
Målet for undervisningen er at give de studerende mulighed for at kvalificere deres teoretiske og analytiske færdigheder indenfor de socialpolitiske felter, menneskehandel og prostitution, samt kvalificere de studerendes forståelse og viden af transnationale bevægelsers betydning og påvirkning for det sociale arbejdes praksis med udsatte grupper af migranter.

Læringsmål

Viden

  • har viden om transnationalt socialt arbejde og udsatte migranter indenfor prostitution og menneskehandel
  • har viden om hvorledes socialpolitikken og det sociale arbejde med udsatte migranter inden for menneskehandel og prostitution er rammesat, formet og udfordret af nationale politikker, internationale konventioner og transnationale bevægelser.

Færdigheder

  • kan arbejde problemorienteret, analysere og teoretisk reflektere kritisk over egen og andres viden om og positioner indenfor de socialpolitiske og sociale arbejdes felter, menneskehandel og prostitution.
  • kan diskutere og reflektere over specifikke opfattelser af globale og transnationale sociale problemer, socialpolitiske programmer og deres tilhørende sociale praksisser.

Kompetencer

  • har kompetencer til at analysere og identificere sammenhænge mellem forskellige forståelser og logikker indenfor prostitution og menneskehandel, og konsekvenserne heraf for det sociale arbejde og de implicerede udsatte migranter.
  • kan applicere og omsætte teoretiske refleksioner og perspektiver i analysearbejdet af socialt arbejde med ofre for menneskehandel og mennesker der sælger sex.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnTransnationalt socialt arbejde - udsatte migranter indenfor menneskehandel og prostitution
Prøveform
Skriftlig
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelTransnational social work – vulnerable migrants in the field of human trafficking and prostitution.
ModulkodeKASOA20194P1
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København, Campus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet