Interviewforskning og / eller observationsforskning i socialt arbejde

2022/2023

Forudsætninger for deltagelse i modulet

Det forudsættes, at modul 1 og modul 2 er bestået.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Indhold
Gør de, som de siger, og siger de det, de gør? Dette centrale spørgsmål repræsenterer indirekte to centrale metodologiske tilgange og erkendelsesmåder i sociologi og etnografi. Begge tilgange har stor relevans i forskning i socialt arbejde. Vi har i almindelighed brug for at vide noget om, hvordan deltagere i en given praksis ser og forstår tingene, ligesom vi har brug for at kunne iagttage det, der sker, ’udefra’ gennem handlinger og kontekster. De to tilgange beskrives, uddybes, øves og diskuteres.

Mål
Det kvalitative forskningsinterview er nærved at have status af default option i dele af den kvalitative samfundsforskning, herunder i kvalitativ forskning i socialt arbejde. Etnografiens betoning af feltstudier og observation er i den forbindelse et vigtigt alternativ. Kurset præsenterer, konkretiserer og diskuterer disse to tilgange til data i forskning i socialt arbejde. Kurset belyser interview og observation som alternativer, man i nogle sammenhænge kan vælge mellem, men også som komplementære tilgange, der ofte kan supplere hinanden på frugtbar vis.

Kurset viser muligheder og begrænsninger i tilgangene og konkretiserer, hvordan muligheder kan udnyttes og begrænsninger kan overvindes, eksempelvis ved at fokuserer på interaktionen og detaljerne i et interview, henholdsvis ved at supplere feltnoter med bl.a. udsagn fra aktørerne i feltet. I forskning i socialt arbejde er der både behov for at uddybe eksempelvis deltagernes viden og perspektiv, sådan som de selv forstår dette, og for at beskrive og analysere handlinger og rammer i en given institutionel kontekst. Kurset fokuserer på og diskuterer, hvad interview og observation hver for sig og sammen kan tilføre.

Læringsmål

Viden

  • Har viden om interviewforskning henholdsvis observationsforskning
  • Har viden om potentialer og begrænsninger i de to tilgange
  • Har viden om betydningen af forståelser og forståelsesrammer henholdsvis handlinger og handlingskontekster i socialt arbejde

Færdigheder

  • Kan tilrettelægge, gennemføre og foretage analyser af forskellige former for interview henholdsvis forskellige former for observationsdata
  • Kan reflektere over dilemmaer og udfordringer i analyser af interviewdata og observationsdata
  • Kan anvende forskellige metodologiske begreber (fx datakonstruktion, fortolkning, beskrivelse, kodning, analyse, reliabilitet og validitet)

Kompetencer

  • Kan undersøge og analysere konkret praksis i socialt arbejde baseret på henholdsvis interview og observationsmateriale
  • Kan forbinde viden om konkrete forhold afdækket gennem henholdsvis interviews og observationer med viden om rammer og intentioner med det sociale arbejde på området
  • Kan tilegne sig og kritisk vurdere eksisterende undersøgelser og forskning i socialt arbejde baseret på de to tilgange samt formidle forskning herom på det sociale arbejdes felt

Eksamen

Prøver

Prøvens navnInterviewforskning og / eller observationsforskning i socialt arbejde
Prøveform
Skriftlig
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelInterview vs observation in social work research
ModulkodeKASOA20194D1
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København, Campus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Socialt Arbejde
InstitutInstitut for Sociologi og Socialt Arbejde
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet