Formidling af musikterapiudøvelse

2022/2023

Anbefalede faglige forudsætninger for at deltage i modulet

Det er en betingelse for at starte 3. semesters projektorienterede forløb, at den studerende forinden har bestået samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet er et kursusmodul, der omfatter vejledning i forhold til formidling af en udvalgt case fra 3. semesters projektorienterede forløb. Modulet ligger i forlængelse af kursusmodulet Klinisk supervision individuelt og i gruppe, som skal være bestået, inden de studerende kan gå til prøve nr. 9.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:

  • formidling af casemateriale ud fra et på forhånd valgt klinisk, teoretisk og/eller metateoretisk fokus eller tema
  • dokumentation ved hjælp af audio- og/eller videooptagelser samt fremstilling af relevant skriftlig materiale i forhold til at belyse et tema eller fokus fra de udvalgte optagelser
  • tilrettelæggelse og administration af en formidlingssituation knyttet til et klinisk forløb
  • etiske regler og dilemmaer i forhold til formidling af klinisk materiale

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • at formidle et musikterapiforløb med casemateriale fra 3. semesters projektorienterede forløb ud fra et på forhånd valgt klinisk, teoretisk og/eller metateoretisk fokus eller tema
  • at redegøre for valgte teknikker, metoder, teoretisk forståelsesramme samt egen musikterapeutidentitet og forholde dette til en specifik klientmålgruppe og en institutionel sammenhæng
  • at knytte den terapeutiske proces i klientforløbet sammen med relevante refleksioner fra kursusmodulet Klinisk supervision individuelt og i gruppe
  • at dokumentere sit arbejde med audio- og/eller videooptagelser (så vidt muligt) og desuden producere dertil hørende skriftlige materiale, som fx transskriptioner og forløbsoversigter
  • at tilrettelægge og administrere en formidlingssituation således at den integrerer klinisk, teoretisk og empirisk forskning, samt foregår i henhold til etiske principper

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • på et professionelt niveau at formidle musikterapeutiske forløb, processer, faglige valg og terapimål i forhold til relevante samarbejdspartnere, faggrupper og pårørende
  • at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, vha. faglig sparring med samarbejdspartnere samt supervision

Undervisningsform

Se under § 17 i studieordningen.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnFormidling af musikterapiudøvelse
Prøveform
Mundtlig
Prøven tager udgangspunkt i 3. semesters projektorienterede forløb samt erfaringer fra tidligere projektorienterede forløb. Ved prøven skal den studerende præsentere klinisk casemateriale og i relation hertil redegøre for valgte teknikker, metode, analytisk forståelsesramme samt egen musikterapeutidentitet og teoretisk referenceramme.
Normeret prøvetid: 45 minutter

For at den studerende kan gå til denne prøve, skal prøven i ”Klinisk supervision individuelt og i gruppe (Clinical Supervision Individually and in Group)” være bestået.
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelPresentation and Communication of Clinical Music Therapy
ModulkodeKAMTP20209
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
3. semester
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Kunst, Sundhed og Teknologi
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet