Modulets indhold, forløb og pædagogik
Modulet er et kursusmodul, der omfatter videregående praktisk
træning i at modtage og anvende supervision såvel i gruppe som
individuelt i forbindelse med musikterapiudøvelse i 16 ugers
fuldtidspraktik på 9. semester.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:
- betydning af supervision (individuel og i gruppe) og
vigtigheden af at forberede et tema forud for supervision med
anvendelse af audio- eller videoklip
- betydning af egenrefleksion i forhold til udøvelse af
musikterapi, herunder den terapeutiske relation, terapeutrolle,
rammer, metodevalg og teknikker (musikalske og verbale),
tværfagligt samarbejde, relation til pårørende samt etiske
problemstillinger
Færdigheder
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:
- at give en fokuseret præsentation og formidling af materiale
fra klinisk praksis med henblik på supervision, og herunder at
udvælge relevante audio- og/eller videoklip
- at anvende supervision i arbejde med tvivlsspørgsmål vedrørende
etiske dilemmaer, klientvalg, specifikke metoder, teknikker og
aktiviteter, kommunikationsmønstre, klientbehov, behandlingsmål,
terapeutidentitet, relationelle problematikker, rammebetingelser og
det tværfaglige samarbejde
- at vurdere og vælge blandt musikterapeutiske teorier, metoder
og redskaber og på baggrund heraf opstille klientmål, udarbejde
skriftlige behandlingsoplæg samt udfærdige
klientrapporter/journaler ud fra konkret praksis på det pågældende
praktiksteD
- gennemføre et musikterapeutisk forløb og herunder at mestre
relevante musikterapeutiske metoder og redskaber i forhold til
pågældende klientmålgruppe
- at anvende supervision til at undersøge og reflektere over
problemer og muligheder i den musikterapeutiske proces, herunder
udvikling af egen terapeutidentitet
- at kunne lytte empatisk til medstuderende i gruppesupervision
og give relevant og udviklingsfremmende feedback
- at reflektere over og integrere egne erfarings- og
læringsprocesser i supervisionsforløbene i relation til en kommende
musikterapeutidentitet (terapeutisk portefølje)
Kompetencer
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:
- at styre musikterapeutiske arbejdssituationer, der er
komplekse, uforudsigelige og forudsætter løbende revurdering af
terapimål og metoder
- selvstændigt at igangsætte og gennemføre musikterapeutiske
forløb samt indgå i tværfagligt samarbejde og påtage sig et
professionelt ansvar under løbende supervision
- selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og
specialisering
- at følge etiske standarder for professionelt musikterapeutisk
arbejde
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Klinisk supervision individuelt og i gruppe |
Prøveform | Skriftlig
Prøven består i udarbejdelse af en skriftlig rapport over
supervisionsforløbet.
Sidetal: Rapporten, som udarbejdes individuelt, skal være på mindst
5 sider og må højst være på 8 sider.
Opgaven bedømmes af eksaminator (supervisor). Opgaver som bedømmes
til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor.
En godkendt rapport er forudsætning for at den studerende kan gå
til prøven i "Formidling af musikterapiudøvelse (Presentation
and Communication of Clinical Music Therapy). |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |